SF: Unge kriminelle skal mærke konsekvenserne
Vores retssystem er ikke særligt egnet til at lære de unge, at kriminalitet har en konsekvens, mener SF.
- Vores retssystem er nemlig ikke særlig egnet til at lære de unge, at kriminalitet har en konsekvens, mener SF's retsordfører, Karina Lorentzen.
- Vores retssystem er nemlig ikke særlig egnet til at lære de unge, at kriminalitet har en konsekvens, mener SF's retsordfører, Karina Lorentzen. Foto: PR/free


Det er en helt rigtig tankegang, at unge kriminelle skal genoprette de skader, de forvolder.

Det siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen, der bakker op om regeringens nye udspil, der bliver præsenteret i den kommende uge.

Strategien bag udspillet er, at unge, der begår kriminalitet, fremover skal mærke konsekvensen af deres handlinger hurtigere end i dag, hvor der går alt for lang tid fra gerning til straf, mener justitsminister Mette Frederiksen (S) og socialminister Manu Sareen (R).

Fremover skal der være særligt fokus på hurtigere konsekvenser for de unge, så hvis man maler graffiti, skal man også selv fjerne det. Hvis man sælger hash, skal bøden ligge i postkassen efter kort tid, skriver Jyllands-Posten.

- Vores retssystem er nemlig ikke særligt egnet til at lære de unge, at kriminalitet har en konsekvens. Når de får et tiltalefrafald eller en bøde i retten, tror de fejlagtigt, at der ikke skete noget ved at begå kriminalitet, siger Karina Lorentzen i en skriftlig kommentar.

- Men ved at sætte dem til at gøre skaden god igen ved for eksempel at samle affald i den boligforening, hvor de har lavet hærværk, får de en oplevelse af at "betale" direkte tilbage til offeret.

Tankegangen med at sætte de unge til at genoprette skader har Karina Lorentzen flere gange fremsat beslutningsforslag om i Folketinget, senest i 2014, da hun var i Nordirland og studerede det irske system:

- Til forskel fra en lavere kriminel lavalder er dette noget, der virker på ungdomskriminaliteten, fordi den unge ikke kan gemme sig bag en dom, men skal deltage aktivt, siger hun.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.