Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

SF-top: Dagpengeregler ændres ikke

SF ændrer ikke politik på dagpengeområdet trods opfordringer fra SFs arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

28. sep. 2012 kl. 08:00 (opdateret kl. 08:41)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
-Det er sådan, at der var flertal for dagpengereformen, selvom SF var modstander. Reformen blev stadfæstet i regeringsgrundlaget. Det er vi bundet af, indtil regeringen vil beslutte sig for at gøre noget andet, siger Jesper Petersen.
-Det er sådan, at der var flertal for dagpengereformen, selvom SF var modstander. Reformen blev stadfæstet i regeringsgrundlaget. Det er vi bundet af, indtil regeringen vil beslutte sig for at gøre noget andet, siger Jesper Petersen. Foto: Folketinget
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det siger SF politiske ordfører Jesper Petersen.

Eigil Andersen, der er valgt i Aarhus, vil have ændret regeringens omstridte dagpengepolitik. Han mener ikke, at regeringen kan byde arbejdsløse dagpengemodtagere at ryge ud i et sort hul efter årsskiftet.

Det kan være op imod 20.000 personer, det kommer til at dreje sig om, og mange af dem kan ikke få en krone i kontanthjælp, siger han.

Til det siger SFs politiske ordfører Jesper Petersen til DR Østjylland.

-Det er sådan, at der var flertal for dagpengereformen, selvom SF var modstander. Reformen blev stadfæstet i regeringsgrundlaget. Det er vi bundet af, indtil regeringen vil beslutte sig for at gøre noget andet. Det gavner ikke muligheden for forhandlinger på det her punkt, at man på den måde melder ud i pressen imod det regeringsgrundlag, vi har skrevet under på.

Det siger Jesper Petersen.

Han tilføjer, at Eigil Andersens udtalelser står for hans egen regning. Regeringen har ingen planer om en ny midlertidig forlængelse af dagpengeperioden.

Jesper Petersen mener ikke, at det er en reel løsning på problemet.

-Det vil bare skubbe problemet foran os. Det at være i regering indebærer også, at man ikke trækker tæppet væk under aftaler lavet med regeringspartnere. Det ville vi heller ikke bryde os om, hvis de gjorde. Hvis man ikke kan det, så skal man lade være med at være regeringsparti, og det har SF tænkt sig blive ved med at være, siger Jesper Petersen til DR Østjylland.

Læs også: Det dummeste jeg har gjort er min uddannelse

Læs også: Akuthjælp til ledig: ”Vi ses foran Fætter BR”

Læs også: Jørgen på 61 år har skrevet 2.114 ansøgninger

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
29.09-2012 | 14:57 af Connie Skytte
Hvor er det altså mærkeligt. Hvor mange ændringer er det lige, der indtil nu er foretaget i forhold til det, der oprindelig blev stadfæstet i regeringsgrundlaget - senest er det fedtafgiften, som (formentlig) droppes??

Det eneste, der åbenbart ikke kan ændres så meget som et komma i, det er dagpengereformen - fordi den er stadfæstet i regeringsgrundlaget!!!!!

Helt ærligt - hvorfor ikke sige det lige ud? Nu har I reddet jeres ministerpension, så nu kan jeres (taber)vælgere få lov at sejle deres egen sø og samtidig være med til at pynte på ledighedsstatistikkerne, efterhånden som de ryger helt ud af systemet!!!!
 
29.09-2012 | 16:13 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites