Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Gul Gift på LM Wind Power

SF: Robotter skal arbejde med gift

SF vil forhindre, at op mod 2.500 danskere om året får kræft på grund af jobbet.

11. marts 2011 kl. 14:48
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Hvis danske virksomheder absolut skal bruge stærke giftstoffer, skal de sætte robotter til at gøre arbejdet, mener SF.
Hvis danske virksomheder absolut skal bruge stærke giftstoffer, skal de sætte robotter til at gøre arbejdet, mener SF. Foto: AP: KATSUMI KASAHARA / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Danske arbejdsgivere skal tvinges til at investere i robotter eller mindre skadelige stoffer, hvis de udsætter medarbejderne for et giftigt arbejdsmiljø.

Det mener SF, der nu på baggrund af Avisen.dk og Berlingskes afsløring vindmøllefabrikken LM Wind Powers brug af det dødsensfarlige giftstof styren, fremsætter et lovforslag.

"Arbejdsgiveren skal kunne tvinges til at erstatte et kræftfremkaldende stof som styrén med et mindre farligt stof eller sætte robotter til arbejdet, f.eks. når andre firmaer i forvejen har gjort det samme," siger SF's arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

LM Wind Power, der producerer vinger til vindmølleindustrien, har over en årrække fået 35 påbud og bøder for 140.000 kroner på grund af giftigt arbejdsmiljø.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har bebudet en kulegravning af arbejdsmiljøet på fabrikkerne, men SF vil allerede nu have sikret, at arbejdsgiverne beskytter medarbejderne mod farlige kemikalier som for eksemp styren.

Mellem 1.500 og 2.500 danskere får årligt kræft på grund af deres job. Og det er alt for mange, mener arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

Mange af de ansatte på LM Wind Power har været udsat for stoffet styrén, som står på WHOs liste over kræftfremkaldende stoffer.

Forgiftningerne har medført kvalme, hovedpine, betændte bylder, diarré, svigtende hukommelse, problemer med åndedrættet, og gjort de ansatte angste for at udvikle kræft.

"35 påbud fra Arbejdstilsynet har åbenbart ikke hjulpet. Det er helt uacceptabelt," siger SF's arbejdsmarkedsordfører.

Partiet vil også give virksomhedernes sikkerhedsrepræsentanter mere magt overfor cheferne.

"Vi vil også give mere indflydelse til medarbejdernes sikkerhedsrepræsentanter. Hvis de mener, at
arbejdsgiverens merudgift er rimelig, skal sikkerhedsrepræsentanterne kunne stå fast på kravet og Arbejdstilsynet skal som nævnt kunne tvinge arbejdsgiveren at fjerne stoffet eller bruge robotter," siger Eigil Andersen.

Læs også: Giftskandale hos grøn gigant: Ansatte syge

Læs også: Forgiftede ansatte har diarre, allergi, eksem

Læs også: Giftarbejder: Fik abstinenser i ferien

Gul Gift på LM Wind Power
NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites