SF: Kommuner skal have velfærdskroner op af lommen
Kommunalt underforbrug på 2,3 milliarder kroner er grotesk, mener SF, som nu vil have regeringen til at lempe sanktioner for overforbrug.
Selv om velfærden mange steder er under pres, tør kommunerne ikke bruge de penge, der har til rådighed. Sidste år svarede underforbruget til 5.000 pædagoger eller hjemmehjælpere.
Selv om velfærden mange steder er under pres, tør kommunerne ikke bruge de penge, der har til rådighed. Sidste år svarede underforbruget til 5.000 pædagoger eller hjemmehjælpere. FOTO: Scanpix arkiv/Morten Stricker


Kommunernes økonomiske håndjern sidder for stramt, og det betyder unødvendig dårlig velfærd og færre i arbejde.

Det mener SF, som foreslår at lempe de skrappe sanktioner, som rammer kommunerne, hvis de overskrider budgettet.

Udmeldingen kommer efter, at Avisen.dk torsdag kunne fortælle, at kommunerne i 2014 har brugt 2,3 milliarder kroner mindre, end de havde til rådighed.

LÆS OGSÅ: Kommuner tør ikke bruge penge: Kunne ansætte 5.000 flere

- Det er et kæmpe problem, når kommunerne ikke bruger de penge, de har til rådighed, når vi samtidig ved, at der for eksempel mangler hænder i vuggestuer og på plejehjem, siger finansordfører og gruppeformand Jonas Dahl fra SF.

Svarer til 5.000 pædagoger

Den såkaldte budgetlov blev strammet i 2010, og betyder, at kommunerne omgående skal betale penge tilbage, hvis de rammer loftet i den såkaldte serviceramme, som Folketinget afsætter hvert år.

Siden har kommunerne hvert år holdt en stor sikkerhedsmargin til budgetloftet, der i enkelte år har resulteret i underforbrug på fem milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Spareiver i Randers: Fyldte bleer og ulykkelige småbørn

Konkret stiller SF nu et forslag til Folketinget, om at regeringen skal undersøge, om den såkaldte budgetlov kvæler velfærd og beskæftigelse i kommunerne.

- Vi er selvfølgelig nødt til at have nogen sanktioner, så man ikke bare kan bruge løs, men de behøver ikke at være så rigide, som de er i dag. Angsten for sanktioner må ikke være så stor, at den fører til et underforbrug, som man for eksempel kunne have fået 5.000 ekstra pædagoger for, siger Jonas Dahl.

Kommunernes Landsforening (KL) har længe ønsket sig, at sanktionerne blev fjernet.

Med forslaget ønsker SF også at sætte en stopper for såkaldt 'benzinafbrænding', hvor kommunerne i årets sidste måneder køber stort ind for at undgå, at deres bevillinger bliver barberet året efter.

LÆS OGSÅ: Nul vikarer: Brugte 35.000 på glitterlim og pap

Samme anbefaling har lydt fra regeringens egen produktivitetskommission og de økonomiske vismænd.

S: SF skyder ved siden af

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) ønsker dog ikke at pille ved sanktionerne.

- Det bør være muligt at komme endnu tættere på budgettet. Vi ser også, at der er forskelle  - nogle kommuner bruger hele budgettet, nogle altså mindre, så jeg mener ikke, løsningen er at begynde at lade budgetterne flyde igen, men derimod at man bliver bedre til at udnytte dem, skriver han i en mail til Avisen.dk.

Hos Socialdemokraterne er der heller ikke opbakning til forslaget fra SF. Den strikse budgetlov har tværtimod haft en positiv opdragende effekt på kommunerne, understreger kommunalordfører Simon Kollerup.

- Kommunerne kan godt bruge lidt flere penge inden for budgetrammerne. Det må de også godt for os. De bliver bedre og bedre, så jeg synes, at SF's forslag virker lidt skudt ved siden af, siger han.

Dansk Folkeparti er dog ikke afvisende over for SF's forslag. Finansordfører René Christensen mener dog, at det kræver en nærmere undersøgelse af de enkelte kommuners behov og forbrug.

- Det er rigtig mange penge, som burde bruges til at skabe vækst og velfærd, som man i stedet brænder inde med. Det er ikke i sig selv et mål for os at bruge flere penge, men jeg er enig i, at det er noget, som man bør kigge nærmere på, siger han.

Kommunalt underforbrug
  • En analyse af de foreløbige regnskabstal viser, at kommunerne i 2014 har brugt 2,3 mia. kr. mindre, end budgettet tillader.
  • Ifølge rammeaftalen med staten var kommunernes budget på 230,2 mia. kr. i 2014, men de har ifølge regnskabet kun brugt 227,8 mia. kr.
  • Dertil kommer rammekorrektioner som følge af finansloven samt den såkaldte ældremilliard.
  • Underforbruget svarer til cirka 1 procent af servicerammen, som svarer til udgiften til 4.000-5.000 stillinger.
  • Hvis kommunerne samlet set bruger flere penge, end servicerammen tillader, udløser det økonomiske sanktioner fra staten. Kommunerne skal altså så betale penge tilbage.
  • Analysen er lavet af HK, FOA, Dansk Socialrådgiverforening, Danmarks Lærerforening, BUPL og Magisterforeningen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.