Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

SF-drama åbner op for ny kurs i dagpengekrise

Astrid VS. Annette? Der er en forskel. Formandsvalg i SF baner vej for kortere genoptjeningsret, viser rundringning til fagbevægelsens spidser.

13. okt. 2012 kl. 06:00 og
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Den tætte formandskamp i SF lægger et hårdere pres på regeringen for at finde en løsning for de over 32.500 arbejdsløse, som risikerer at ryge ud af dagpengesystemet efter nytår.

Sådan finder SF sin nye formand
  • Klokken 13.30 offentliggøres navnet på den nye formand på det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant. Det sker på et særligt indkaldt SF-konvent.
  • Siden 1. oktober har SF's knap 15.000 medlemmer kunnet stemme anonymt per brev på deres favorit.
  • Stemmerne tælles først op lørdag formiddag. Vinderne får derfor først besked kort før offentligheden.
  • Indtil 21. september kunne alle danskere melde sig ind i partiet og opnå stemmeret. 270 nye SF'e kan stemme.
  • Villy Søvndal offentliggjorde sin afsked 7. september efter syv år på posten.

Især en sejr til Annette Wilhelmsen vil bringe en forkortet genoptjeningsperiode for dagpengemodtagere inden for rækkevidde.

Det mener flere topfolk i fagbevægelsen, erfarer Avisen.dk på baggrund af en rundringning fredag.

Valgkamp tvinger SF til at bløde op

Ingen fagforeningsspidser ønsker dog officielt at pege på, hvilken af de to kandidater, som bedst vil kunne hjælpe deres ledige medlemmer ud af dagpengeklemmen.

FOA's formand Dennis Kristensen mener, at valgkampen har gjort det klart over for SF-toppen, at partiet bør kaste alle kræfter ind i den interne regeringskamp for at finde en løsning på dagpengekrisen.

"Det er udtryk for, at SF ikke er helt så faste i kødet omkring regeringsgrundlaget, som de var for et år siden," siger han.

Formanden vil spidse ørerne efter netop udmeldinger omkring dagpengeproblemet, når den nyvalgte formand holder sin sejrstale.

"Hvad bliver der sagt om dagpenge, velfærd og den offentlige sektor? Vil den nye formand føre en lige så stram økonomisk politik, som da regeringen i virkeligheden overtog den tidligere regerings kurs? Det vil radaren være sat ind på," forklarer FOA-formanden.

Selv Michael Laudrup kan ikke ændre noget

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen har Vilhelmsen markeret sig som en stærk fortaler for et opgør med regeringens stramme dagpengekurs.

"Der hersker ingen tvivl om, at de to kandidater er forskellige, og at de vil påvirke dagpengeproblematikken på forskellig vis," siger professoren fra Aalborg Universitet.

En sejr til Annette Wilhelmsen vil udstyre hende med mandat til at lægge ekstra hårdt pres på regeringsfællerne under Finanslovsforhandlingerne, vurderer han.

"Her kan det få afgørende betydning for en eventuel forkortele af genoptjeningsretten," siger Henning Jørgensen.

HK-formand Kim Simonsen understreger, at dagpengeproblematikken er en bunden opgave uanset formandens navn, men at en løsning ligger uden for partiets rækkevidde.

"SF kan vælge Michael Laudrup som formand. Det ændrer ikke på, at nøglen til en løsning ligger hos De Radikale," siger han.

Kan ikke ignorere baglandet

I støttepartiet Enhedslisten er arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl overbevist om, at det tætte kapløb mellem Krag og Wilhelmsen forpligter til en løsning - uanset valgresultatet.

"Det kan ske, at de udtrykker sig forskelligt. Men jeg har ikke mødt nogen SF'ere uden for regeringen, som ikke går ind for en forkortet genoptjeningsret," siger han.

FTF-formand Bente Sorgerfrey advarede tidligere på ugen regeringen mod en finanslovsaftale med Venstre, fordi det vil skade muligheden for at løse dagpengeproblemet.

"Jeg tror SF ønsker at ændre på dagpengesystemet. Det gælder begge kandidater," lyder det fra formanden, som organiserer 450.000 offentligt og privat ansatte.

Både Astrid Krag og Annette Wilhelmsen havde fredag ikke tid til at kommentere dagpengespørgsmålet.

Læs også: Kvinderne tvivler på Vilhelmsen

Læs også: Cekic om dagpengeløsning: Lad os regne på det

Læs også: Nye tal: 32.500 ledige risikerer dagpengene

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
13.10-2012 | 17:14 af Finn M
Ja og så kommer svaret fra RV: "sådan er det jo"
 
 
14.10-2012 | 16:34 af Anne Elfengård
De millioner, som SF idag vil bruge på minister rokade - er så meget bedre givet ud på dp modtagere, som mister dagpenge retten til nytår
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites