Sexolog: Kvinder har fordomme om mænd og sex
Vi tror, vi kender mænd. Men er vi egentlig bare fyldt med fordomme? Kvinder og mænd viser følelser på forskellige måder, siger sexolog.
Kvinder gør sig mange tanker om deres mands seksualitet. Men hvor meget ved de egentlig?
Kvinder gør sig mange tanker om deres mands seksualitet. Men hvor meget ved de egentlig? Scanpix - modelfoto


Hvis du tænker dig virkelig godt om og er helt ærlig: Hvad ved du egentlig om mænd og sex? Hvad ved du om mænds følelser knyttet til sex, om, hvad han vil have, og hvordan han vil have det?

Hvor den kvindelige seksualitet er noget, vi gerne vi skriver og snakker ud om, er mandens behov ofte kommunikeret gennem spøg og vittigheder og: ”Hahaha, det sagde hun også i går!”. Og mens kvindeblade som FEMINA skriver om sex og samliv set fra kvindens perspektiv, gør mandebladene ofte det samme – men i eksplicit guideform med titler som: Sådan giver du hende orgasmen, hun aldrig glemmer.

Hvad er dit kærlighedssprog? Læs om de 5 forskellige måder, vi viser, vi holder af vores partner, på femina.dk

Og mange kvinder må da også lægge en hel del fordomme til side om mænd og sex til side, når de starter i parterapi, fortæller psykolog og specialist i klinisk psykologi, Dagfinn Sørensen, til FEMINA.

- De har mange forudantagelser og er fulde af hypoteser og ”sandheder” om mænds seksualitet. Vi taler jo ikke om mangfoldigheden, men repeterer i stedet de stereotype og problemfokuserede aspekter: Erektionssvigt, den konstant liderlige mand, overforbrug af porno, køb af sex, og mænd, som krænker kvinder. Vi ser ikke på manden som et seksuelt væsen, som har følelsesmæssige behov knyttet til sin seksualitet.

Kærlighed er 80 % vilje, siger en parterapeut. Læs mere på femina.dk

Sex er en 'følelseskanal'

Parterapeuten mener, at der er nogle forskelle på mænd og kvinders seksualitet, og at de ulige forhold omkring mænds seksualitet bliver kommunikeret meget lidt.

- Et generelt træk hos mænd, som kommer i terapi, er, at de ikke får udtrykt sig følelsesmæssigt. En væsentlig forskel på mænd og kvinder er nemlig, at kvinder generelt udtrykker sig gennem ord, mens mænd udtrykker følelser gennem handling. For nogle mænd er sex den primære følelseskanal, de har, og hvis han konstant bliver afvist, får han slet ikke udtrykt sine følelser, forklarer Dagfinn Sørensen.

Det kan umiddelbart lyde som et patetisk forsøg for at få kvinden med i seng, men til det siger Dagfinn Sørensen:

- Det kan være lige så umuligt at kræve af en mand, at han skal begynde at snakke, som at kræve af en kvinde, at hun skal have sex. Ingen skal have sex, hvis de ikke har lyst, eller har lyst til at få lyst. Sex er en ingen transaktion og skal heller ikke være det i et parforhold. Men kvinder må forstå følgende: Når han fortæller, at han har lyst til dig, er det ikke nødvendigvis, fordi han altid er liderlig. Det kan hænde, at han faktisk viser, at han elsker dig.

Af redaktionen, FEMINA, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.