Sexkrænkede unge piger fra Randers: Her er hans straf
En ung mand er dømt til anbringelse på en sikret institution for personer med vidtgående psykiske handicap.
En sexkrænker fra Østjylland skal afsone sin straf på en sikret institution.
En sexkrænker fra Østjylland skal afsone sin straf på en sikret institution. Foto: Colourbox/free


En 21-årig mand fra Randers er fredag kendt skyldig i flere forhold af blufærdighedskrænkelse, ulovlig tvang samt ét forsøg på voldtægt af særlig farlig karakter.

Mandens ofre var fire unge piger fra Randers-området. På gerningstidspunktet var de i alderen ni til 16 år.

Forbrydelserne blev begået sidste år i tidsrummet fra maj til 2. september 2014, hvor gerningsmanden blev anholdt.

Voldtægtsforsøget blev karakteriseret som særlig farligt, da der blev anvendt kniv.

I flere af tilfældene lykkedes det ikke gerningsmanden at få held til sit forehavende - blandt andet på grund af modstand fra pigerne og indblanding fra forbipasserende.

Den 21-årige blev ved Retten i Randers dømt til anbringelse på en sikret institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Dommen blev anket til landsretten.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.