Sevilla-træner om EL-finale: Det bliver 50-50
Sevilla-træner Unai Emery vil ikke tage favoritværdigheden i Europa League-finalen mod Dnipro.
Sevilla-træner Unai Emery vil ikke påtage sig favoritværdigheden i finalen mod Dnipro Dnipropetovsk.
Sevilla-træner Unai Emery vil ikke påtage sig favoritværdigheden i finalen mod Dnipro Dnipropetovsk. Foto: Maurizio Degli Innocenti/AP


Mens Sevilla cruisede i Europa League-finalen med samlet 5-0 over Fiorentina i semifinalen, måtte ukrainske Dnipro slide sig til samlet 2-1-sejr over Napoli.

Alligevel vil Sevilla-træner Unai Emery ikke påtage sig favoritværdigheden i finalen.

- Det bliver fifty-fifty mod Dnipro. De nåede finalen ved at besejre et stærkt hold som Napoli, og en finale er en finale. Begge hold kan vinde, siger Unai Emery til uefa.com.

Sevilla er forsvarende mestre i turneringen og kan blive den første klub til at vinde den fjerde Europa League-titel. Og Emery vil gøre alt for at bringe den historiske triumf hjem til Sevilla.

- Vi kan blive det første hold til at vinde titlen fire gange. Europa League har givet meget til mig og Sevilla. Vi vandt turneringen sidste sæson, og nu vil vi forsøge at vinde den igen. Det ville være stort for alle sevillistas, lyder det fra Emery.

Ukrainske Dnipro er i klubbens første finale nogensinde.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.