Serbien har fundet ny fodboldlandstræner
Træneren for U21-landsholdet bliver ny landstræner for Danmarks EM-modstander Serbien.
Her forlader Serbiens landstræner Dick Advocaat banen under den skandaløse kamp mellem Serbien og Albanien, der blev afbrudt efter uroligheder på stadion. Advocaats efterfølger er nu udpeget. Det bliver den 42-årige Radovan Curcic.
Her forlader Serbiens landstræner Dick Advocaat banen under den skandaløse kamp mellem Serbien og Albanien, der blev afbrudt efter uroligheder på stadion. Advocaats efterfølger er nu udpeget. Det bliver den 42-årige Radovan Curcic. Foto: Darko Vojinovic/AP


Efterdønningerne er ved at lægge sig i Serbien efter nederlaget på 1-3 til Danmark i EM-kvalifikationskampen tidligere på måneden.

Landstræner Dick Advocaat sagde op efter kampen mod Danmark, selv om han kun havde stået i spidsen for holdet siden juli.

Tirsdag meddelte Serbiens fodboldforbund, at Radovan Curcic skal være nationens nye fodlandstræner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 42-årige Curcic skal træne holdet gennem den igangværende EM-kvalifikation. Her er Serbien lige nu sidst med kun et point. Det skyldes blandt andet hjemmekampen mod Albanien, som blev stoppet på grund af ballade.

Fodboldforbundet Uefa besluttede ved den lejlighed, at Serbien fik sejren med cifrene 3-0, men fik samtidig frataget pointene fra sejren.

Radovan Curcic har senest fået Serbiens U21-hold til EM-slutrunden næste år. I kvalifikationen eliminerede serberne blandt andre Spanien.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.