Sepp Blatter kender sin CAS-skæbne i august
Den tidligere Fifa-præsident får behandlet sin appelsag hos Den Internationale Sportsdomstol (CAS) i august.
Sepp Blatter får behandlet sin appelsag hos CAS i slutningen af august. (Arkivfoto).
Sepp Blatter får behandlet sin appelsag hos CAS i slutningen af august. (Arkivfoto). Foto: Michael Probst/AP


Den tidligere præsident for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) Sepp Blatter får snart behandlet sin appelsag hos Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

25. august vil sportsdomstolen forholde sig til Blatters sag i Lausanne i Schweiz, ligesom Michel Platini i maj fik behandlet sin sag hos CAS.

Her fik Platini nedsat sin karantæne fra seks til fire år, hvilket var anden gang franskmanden fik reduceret i sin straf.

I første omgang fik både Platini og Blatter otte års karantæne af Fifas etiske komité, men de fik senere barberet to år af karantæneperioden, inden de appellerede deres sager til CAS.

Sagen handler om en pengeoverførsel fra Fifa til Platini på to millioner schweizerfranc i 2011.


/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.