Administration 

Sensationelt studie: Homo sapiens levede 100.000 år før troet

To vinkler på rekonstruktion af de tidligst kendte fossiler af Homo sapiens, udgravet i Jebel Irhoud i Marokko. Ansigtet ville ikke være til at skelne fra en person på gaden, men hvis ikke de gik med hat, ville man nok undre sig over hjernekassens lave, langtrukne form. (Foto: Foto: Philipp Gunz, MPI EVA Leipzig))

Nye fund i Marokko af de hidtil ældste daterede Homo sapiens rykker moderne menneskers historie 100.000 år bagud og viser, at vores art har en dyb og kompleks historie. Samtidig udraderer fundet den hidtidige teori om, at ’menneskehedens vugge’ lå i Østafrika. 


I en hule i Marokko har et internationalt hold forskere fundet fossile levn af vores art, Homo sapiens, der med en alder på omtrent 300.000 år slår alle rekorder.

Der er tale om delvise kranier, tænder og lange lemmeknogler fra mindst fem individer, som, trods den høje alder, er tydeligt genkendelige som mennesker, skriver Videnskab.dk.

- Deres ansigter er virkelig spændende - man ville kunne finde et lignende ansigt hos moderne menneske i dag. Hvis man så dem i bussen, ville man ikke opdage det, siger palæoantropologen ved Max Planck Instituttet i Leipzig, Tyskland, Phillip Gunz, der har ledet analysen af kraniernes form, til Videnskab.dk.

Opdagelsen er netop offentliggjort i to artikler i det videnskabelige tidsskrift Nature.

100.000 ældre end hidtil ældste fossiler

Fundene ændrer grundlæggende ved billedet af vores oprindelse:

  • Dels fordi de er 100.000 ældre end de hidtil ældste Homo sapiens-fossiler.
  • Dels, fordi de er fundet i Marokko, nord for Sahara, langt fra det hjørne af Østafrika, som forskere i årtiet har peget på som 'menneskehedens vugge'.

»Vi plejede at tænke, at der var en menneskehedens vugge for ca. 200.000 år siden, hvor alle mennesker af i dag opstod. Men de nye fossiler og nye dateringer viser, at Homo sapiens ikke bare er en ældre art, end vi troede, men også at den er en art, som udviklede sig over hele kontinentet. Hvis man vil sige, at der er en vugge, så er det hele Afrika‚« siger Phillip Gunz til Videnskab.dk.

Homo sapiens har en kompleks historie

De nye fossiler får nemlig samtidigt andre gådefulde fossiler til at falde på plads og tegner til sammen et billede af, at Homo sapiens allerede var udbredt over hele Afrika for 300.000 år siden.

Så forskerne mener nu, at vores art, i stedet for at udspringe for nyligt i Østafrika, har meget dybere rødder og en kompleks historie, hvor forskellige grupper i isolation har udviklet unikke træk rundt omkring i Afrika og siden er mødtes igen og blevet til os i dag.

»Det her er stort. Vi har nu fat på et af de mest enigmatiske og underbelyste, men helt centrale øjeblikke i vores umiddelbare forhistorie: Hvor kom Homo sapiens fra? Disse fund åbner døren til at forstå den historie,« siger professor i evolutionshistorie og direktør for Statens Naturhistoriske Museum, Peter Kjærgaard, som ikke har deltaget i studiet.

Kranium fundet i gammel mine

De nye fund er gjort i det nordvestlige Afrika i en udgravning i Marokko kaldet Jebel Irhoud, der blev berømt, efter at minearbejdere i 1960'erne stødte på et fossilt kranium.

Dengang udgravede forskerne de første seks menneskelevn, som, man i begyndelsen, antog, var afrikanske neandertalere, men i 1970'erne viste nærmere analyser, at der var tale om tidlige Homo sapiens. Det lykkedes også at datere et af levnene til at være omkring 160.000 år gammelt.

»Det gjorde fundene til en gåde, fordi de egentlig så mere arkaiske ud end de endnu ældre Homo sapiens fossiler fra henholdsvis Omo Kibish [195.000 år] og Herto [160.000 år] i Etiopien, som, man mente, repræsenterede de ældste på vores linje. Så folk mente, at Jebel Irhoud-fossilerne kunne være levn fra en efterladt population eller måske endda blandinger med neandertalere,« siger Phillip Gunz.

Derfor har fossilerne i Marokko været forvist til en perifer, gådefuld plads i vores udviklingshistorie.

Med en ny datering falder tingene på plads

I 2004 begyndte den nye udgravning, hvor forskerne fra Max Planck Instituttet, i samarbejde med marokkanske palæoantropologer, besluttede sig for at få en bedre beskrivelse af stedets geologi og datere jordlagene.

»Det var meget vanskelige forhold, fordi mineudgravningen havde ødelagt den oprindelige hule. Men vi var heldige allerede det første år at finde nye fossile levn,« siger Jean-Jacques Hublin, som er palæoantropolog ved Max Planck Instituttet i Leipzig og har ledet udgravningen.

Så udgravningen blev hurtigt udvidet til ikke bare at datere jordlagene men også at udgrave flere menneskelevn.

MSA-teknologi markerer et nybrud

Fra gulvet af, hvad der engang har været en hule nær toppen af bakke, kan de nu præsentere rige fund af dyreknogler, hvor af nogle er forkullede, hvilket tyder på brug af ild, masser af stenredskaber og, ikke mindst, 16 nye menneskelevn fra mindst 5 individer, inklusiv et nyt delvist kranium og en underkæbe, komplet med hele tandsættet.

Dyreknoglerne vidner om, at den nuværende ørken engang var savanne med gazeller, zebraer og gnuer, som menneskene jagede. Særligt er der mange gazellelevn, som tyder på, at der ofte stod gazellesteg på menuen.

Stenredskaberne er flækker af en teknologi kaldet MSA (mellemste stenalder), der vinder frem for 2-300.000 år siden og markerer et nybrud fra store stenøkser, som arkaiske mennesker har brugt gennem 1,5 million år.

De nye MSA-redskaber er små, lette stenflækker, der forarbejdes til spidse, som formentlig har været hæftet på spyd.

»MSA ændrer jagtformen til at kunne nedlægge dyr på afstand - så jagten bliver mere effektiv og mindre farlig‚« siger arkæologen Shannon McPherron ved Max Planck Instituttet.

Raffineret metode daterer flinten

Redskaberne er fundet i samme lag som menneskene, og det er lykkedes forskerne at datere flinten direkte med en metode kaldet thermoluminescens-datering.

Det er en meget raffineret metode, som udnytter, at krystaller som flint over tid ophober energi fra radioaktivitet som kosmisk stråling. Den energi kan frigives bl.a. ved opvarmning, og da forskerne er så heldige, at menneskene brugte ild, kan de finde flinteredskaber, som tilfældigvis har ligget under bålet og så at sige er blevet 'nulstillet'.

Ved at frigive og måle, hvor meget energi der siden er ophobet, kan forskerne datere flinten til omtrent 300.000 år.

De daterer også en mennesketand og viser, at med nye kalibreringer og en forbedret metode (elektron spin resonans) ændres den oprindelige datering på 160.000 år også til omkring 300.000 år.

»Med de nye dateringer bliver Jebel Irhoud-fossilerne de ældst kendte fund af Homo sapiens, og de før så gådefulde fossiler giver nu meget bedre mening,« siger Phillip Gunz.

Ansigtets er som et moderne menneskes

For at placere menneskene i vores stamtræ har Phillip Gunz og kolleger lavet en udførlig analyse af kraniets form. De har rekonstrueret en digital 3D-version af kraniet med mikro-CT-skanninger og brugt statistisk analyse til at sammenligne med en bred vifte af mennesketyper de sidste 1,5 million år, inklusiv neandertalere og tidlige og nutidige former af Homo sapiens.

Det afslører, at ansigtets form er stort set som et moderne menneskes lille, graciøse ansigt og helt forskelligt fra det store, robuste ansigt, der tilhørte tidligere arkaiske mennesketyper.

De har lidt kraftige øjenbrynsbuer, men ifølge Phillip Gunz er de slet ikke noget at tale om og falder inden for noget, man kan se i dag.

De ser også en antydning af et af moderne menneskers mere sære kendetræk - hagen. Dertil kommer et moderne tandsæt, og interessant nok afslører vækstlinjer i tænderne fra et 7-8 årigt barn, at de allerede har den forlængede barndom, som er et af de kendetegn, der blandt andet adskiller os fra neandertalere.

Kraniets form er ikke fuldt moderne

Med ser man kraniet fra siden, er det tydeligvis ikke fuldt moderne endnu.

Analysen afslører en hjernekasse, som er mere langstrakt à la arkaiske mennesker og ikke høj, rund og hvælvet som hos os, men sådan omtrent midt mellem neandertal og nutidsmennesker.

»Det er virkelig spændende, fordi hjernekassens form afspejler hjernens form, og det viser os, at mens ansigtet er udviklet tidligt i vores linje, er ændringerne, der fører til den unikke form af det moderne menneskes hjerne - og potentielt hjernefunktioner - udviklet inden for Homo sapiens' linje,« siger Philip Gunz.

Der finder forskerne endda støtte i nylige studier af fossilt DNA fra neandertalere og denisovaer, som afslører, at ændringer i nogle af vores gener har med nervesystemets og hjernens udvikling at gøre.

»Det her kan give et fingerpeg om, at kognitive forskelle er udviklet mellem neandertalere og Homo sapiens i løbet af de sidste omtrent 400.000 år,« skriver de to eksperter i menneskets evolution Chris Stringer og Julia Galway-Witham ved Natural History Museum, London, i en perspektivartikel i Nature.

Omskriver menneskets historie

Den sidste virkelig spændende ting ved de nye fund er, at de og dateringerne giver en dramatisk omskrivning af den fortælling om vores arts historie, der har været udbredt i de seneste årtier.

Ikke bare rykker forskerne nu de ældste Homo sapiens-fund til Marokko, de kan også trække et gådefuldt 260.000 år gammelt delvist kranium fra Florisbad i Sydafrika ind i vores historie, fordi de nu kan vise, at det ligner de marokkanske fossiler så meget, at man med sikkerhed kan sige, at det også er Homo sapiens.

Det betyder med andre ord, at Homo sapiens må antages at have være udbredt over hele Afrika, fordi man nu har fossiler fra nord (Marokko ca. 300.000 år), syd (Sydafrika ca. 260.000 år) og øst (Etiopien ca. 195.000 år).

Dertil kommer mange arkæologiske fund af MSA-teknologien over hele Afrika, som sjældent er tilknyttet menneskefossiler, men som, forskerne nu mener, afslører en spredning af Homo sapiens ud over hele Afrika.

Klimaændringer har skabt forskellige populationer

Hvor langt tilbage i tiden, man skal gå for at finde Homo sapiens' oprindelse, er endnu uvist, men det må være efter splittet med neandertalernes linje for 6-700.000 år siden, og fossilrækken er desværre temmelig hullet i perioden fra 200-600.000 år.

Men Phillip Gunz og kolleger kan nu tegne en ny model for vores arts historie, hvor Homo sapiens for måske 400.000 år siden spredte sig ud over det enorme afrikanske kontinent, fra nord til syd.

»Den 'Moses'-lignende fortælling om, at det moderne menneske opstod i Østafrika for 200.000 år siden og derfra bredtes ud til hele verden, er forkert,« siger Phillip Gunz.

Den fysiske barriere, som Sahara er i dag, har nemlig periodevis været forvandlet til frodig savanne pga. klimaforandringer, og menneskene har som dygtige jægere ganske enkelt fulgt dyreflokkene over savannen til Marokko.

Klimaet har igen skabt ørkendannelse, som lukkede 'porten' bag dem, og gennem mange årtusinde har de tilpasset sig de lokale forhold, isoleret fra andre populationer. Indtil klimaet igen gjorde Sahara grøn og gjorde det muligt at krydse tilbage til den anden side af Afrika.

»De har stadig været tæt beslægtede og haft mange kulturelle ligheder som f.eks. MSA-teknologierne, så når de mødtes igen, kunne de få børn, og i sidste ende blev de til os,« siger Phillip Gunz til Videnskab.dk.

Giver nyt, komplekst billede af menneskets udvikling

De nye fund giver med andre ord et meget mere komplekst billede af vores historie end den traditionelle fortælling om en stadig mere sofistikeret menneskeart, der til sidst erobrer hele kloden.

Med de nye dateringer kommer Homo sapiens ikke bare til at overlappe med mange forskellige populationer af vores egen art, men også med mange arkaiske mennesketyper, inklusive Homo erectus, neandertalere, denosivaHomo floresiensis og den primitive Homo naledi, der levede i Sydafrika indtil for 300.000 år siden.

Det peger på en ny, og meget mere kompleks, historie, hvor vores art er opstået i en smeltedigel af mange mennesketyper.

»Det går helt vildt hurtigt i human evolution-forskningen lige nu. Man kan bare se på evolutionstrappen på Moesgaard Museum - den er ikke særlig gammel, men vi har allerede været nødt til at ændre historien for tre af rekonstruktionerne: Koelbjergmennesket har fået kønsskifte. Homo floresiensis er 30.000 år ældre. Og nu er Jebel Irhoud-Homo sapiens blevet rigtig meget ældre og noget andet,« siger Peter Kjærgaard.

»Det er vildt. Og fantastisk spændende at være forsker, ja, at være menneske, fordi vores historie ændrer sig hele tiden.«

Næsten komplet underkæbe af et voksent individ af de ældste Homo sapiens nogensinde. Kæben er ret robust, lignende tidlige Homo sapiens fra Israel for 100.000 år siden. Formen og tandsættet afslører tydeligt, at det er fra Homo sapiens. (Foto: Jean-Jacques Hublin, MPI-EVA, Leipzig)

To af de nye fossiler, som de blev fundet. I midten ses et knust menneskekranium (anelse mere gul-brunt), og lige over ses enden af den lange lårbensknogle. (Foto: Steffen Schatz, MPI EVA Leipzig)
 

Udsigt til Jebel Irhoud udgravningen, hvor flere mennesker er i gang. Minearbejde har ødelagt det, der oprindeligt var en hule. (Foto: Shannon McPherron, MPI EVA Leipzig) 

en mand kigger på fotografen
Kendte

Kræftramte Noller

er klar med nyt projekt

en udbrændt bygning
Nyheder

Rusland:

Moskva-angrebsmænd
fik penge fra Ukraine

en mand kigger på fotografen
Kendte

Dennis Knudsen

stjal fra superstjerne

en mand kigger på fotografen
Nyheder

Tidligere kryptokonge idømt 25 års fængsel

fire stykker sushi
Nyheder

Sushikæde lukker

Folk i kø ved kassen
Mad og drikke

Åbningstider i påsken
- du kan nå det endnu

en bil ved et hegn
Krimi

Bil brager ind i hegn

- føreren er stukket af

en religiøs mand
Nyheder

Sygdomsramt:

Paven prædiker
til påskemesse

en bil og en mand
Biler

Danskers elbilfirma holder muligt ophørsudsalg

en bil brænder
Krimi

Bil i brand på motorvej

en gade i Rockford
Krimi

Mand amok med kniv:

Fire dræbt - syv såret

bjørn
Nyheder

Eftersøgt bjørn
er blevet skudt

bogomslag
Kongelige

Stjerne fra Badehotellet

indlæser Kongens bog

mand og kvinde
Kendte

Christian Kjær: 
Jeg dør om fem-seks år

tre fodboldspillere
Sport

Landsholdslegende

står til kæmpe gevinst

to mænd
Nyheder

Nobelprismodtager er død

mand på stor sten
Nyheder

Stor hæder til

Det Sydfynske Øhav

logo på retsbygning
Krimi

Tidligere drabsdømt

tilstår nyt drab 

voldsom røg
Krimi

Voldsom brand:

Luk døre og vinduer

fire kvinder
Kendte

Pitzner taber i retten

logo H & M
Nyheder

H&M ryger i vejret

folk på vej ind i tog
Nyheder

DSB har stadig ledige pladser i påsken

Nyheder

Tragisk busulykke:

Mindst fem omkomne 

Demonstranter med banner
Nyheder

Voldsom video:

Demonstranter smidt

væk af vrede chauffører

Hvidt palæ
Helt vildt

Vestas-boss sælger palæet:

Kan score 15.5 mio. kr.

Motorvej set oven fra
Krimi

Mand skød seks gange for at dræbe på motorvej

Pige kigger på mobiltelefon
Kongelige

Her er grev Felix’ kæreste

Christian Kjær og Susan Astani
Kendte

Christian Kjær gør børnene arveløse

Politibil ved hospital
Krimi

41-årig dræbt på hospital

Sol over tåget landskab
Nyheder

Sådan bliver påskevejret

Donald Trump
Nyheder

Trump får forbud i pornosag

folk danser i et telt
Debat

Søren Baastrup: Menneskehud, rødt hår og andre folks børn

En fodboldspiller på banen
Sport

Uheldig Daramy: Mål og skade i testsejr

portræt af kvinde
Nyheder

Mette F. sender advarsel

portræt af mand
Nyheder

Danmark sælger

kampfly for milliarder

portræt af kvinde
Kendte

Lisbeth Østergaard: 

Får nyt værtsjob

to mænd
Kendte

Vil score millioner

på bolighandel

hjemmeside på skærm
Nyheder

Trump tjener milliarder

portræt af kvinde
Kendte

Lisbet Dahl: Måske

en lille påskefrokost

tre mennesker holder tøj på bøjler
Nyheder

Løvens Hule-firma

laver vild omsætning

højhuse på Bellahøj
Nyheder

Kan styrte sammen:

For dyrt at renovere

gruppe af mennesker
Nyheder

Million-underskud 

i kongehuset

faldskærme i luften
Nyheder

Hamas vil stoppe nødhjælp

Et containerskib
Nyheder

Mærsk-skib angrebet

Fodboldspillere på en bane
Sport

FAKTA: Frederik Rønnow har rekorden for flest bænkpladser

en grå bmw
Biler

Design en BMW og vind den i et halvt år

Nyheder

Dykkere leder efter 20 personer 

en papkiste i en kiste
Livsstil

Ny trend: Vær klimavenlig og vælg en papkiste

en bro
Livsstil

Stort naturområde på vej ved Storebæltsbroen

en bro kollapser
Nyheder

Vild video:

Trafikeret bro kollapser i USA

et sas-fly i luften
Rejser

SAS tabte over en halv milliard i februar

Folk i kø ved kassen
Mad og drikke

Åbningstider i påsken
- du kan nå det endnu

et par smiler til fotogarfen
Kendte

Finn Nørbygaard og ekskonen i krig

en metrostation
Krimi

Skubbet i døden i metroen

en krokodille i vandet
Dyreliv

Kæmpe-krokodille terroriserede nabolag

logoer for sociale medier
Nyheder

Forbud mod sociale medier for børn under 14 år

en sort rapper med kæder
Kendte

Stjerne får ransaget hjem efter seksuelle overgreb

en såret mand i retten
Nyheder

Detaljer peger på at mistænkte stod bag Moskva-angreb

To cowboydere til hest
Kendte

Yellowstone-stjerne smidt ud af fly

et gammelt sommerhus med et slidt Dannebrog foran
Livsstil

Rekordhøje priser på sommerhuse

en mand kigger på en kat
Debat

Jes Dorph-Petersen: Toulouse – katten der burde være død

Putin ser sur ud
Nyheder

Putin: Det var radikale islamister

stor rødhåret mande-kvinde spiller dart
Sport

Dartspillere forlader landshold i protest mod transkønnet

et skybrud
Nyheder

DMI: Vejret bliver vildere og varmere

en stor kirke med kraner omkring
Helt vildt

Notre Dames fantastiske genopbygning

et fly i en hangar
Nyheder

Efter MAX-fly skandale: Boeings topchef går

En mand ved en computer
Krimi

Drev hjemmeside med

vittigheder: Tiltalt for rasicme

Livgardens Kaserne
Nyheder

Milliardstor akutpakke

til nedslidte kaserner

Trump på en plakat foran Trump Tower
Nyheder

Trump har få timer tilbage 

Et veldækket påskebord
Mad og drikke

Her er danskernes

favorit på påskebordet

Et Novo Nordisk sted set udefra.
Nyheder

Novo opkøber tysk

medicinalvirksomhed

Mette Frederiksen ser sammenbidt ud.
Nyheder

Vælgerflugt:

Dårligste i 120 år

Andreas Hansen tager handsker på
Sport

Kasper Schmeichel

forlader landsholdet

En mobiltelefon i Lotto App
Nyheder

Lotto-vinder fyrer den af:

Det giver frihed

Luftfoto af Vestkysten.
Krimi

Ravsamler finder

lig på stranden

Portræt af Martin Thorborg
Kendte

Martin Thorborg:

Klar til krig

Et tog på en perron
Nyheder

25 togafgange

aflyst

En ambulance
Nyheder

92-årig skulle selv

betale for ambulance

Folk på en plæne i solskin
Nyheder

Påske-vejret:

Op mod 20 grader