Sensation! Se nuttet nyfødt albino-kænguru
Munkholm Zoo på Djursland har fået en yderst usædvanlig beboer. En af havens kænguruer har nemlig født en albinounge.
Lærke Lytken
Maya Nissen/NP
Newspaq-Ritzau/NP
Der rapporteres ind imellem om albino-kænguruer, men hvor stor en sjældenhed det er, ved den private zoo endnu ikke.
Den privatejede zoo har endnu ikke fundet ud af, om det er en han- eller hunkænguru, og derfor har den ikke fået et navn. Foto: Munkholm Zoo
- Den skal være helt uafhængig af moren, inden vi fanger den og tjekker, hvilket køn den er. Så der går en lille måned endnu, inden vi kan finde et navn til den, siger zoo-ejer Benny Johansen til TV2 Østjylland Foto: Munkholm Zoo
-Først var vi ikke helt sikre, men da den begyndte at komme ud af sin mors pung, var der jo ingen tvivl om, at vi står med lidt af en særling, siger Benny Johansen til tv-stationen om den lille albino kænguru. Foto: Munkholm Zoo
- Siden vi blev opmærksomme på, at det kunne være en albino, der var på vej, har jeg forsøgt at finde ud af, hvor ofte der fødes albino-kænguruer. Men det er ikke lykkedes mig at finde et svar, siger Benny Johansen. Foto: Munkholm Zoo
Heller ikke zoolog Mogens Trolle fra Zoologisk Museum i København, der er ekspert i australske pattedyr, kan svare på, hvor ofte der fødes albino-kænguruer. - Men det er en stor sjældenhed og lidt af en sensation, at der er født en her i Danmark, siger han til TV2 Østjylland. Foto: Munkholm Zoo
Der er dog tidligere født albino-kænguruer i Danmark, oplyser han. Det er blandt andet sket i Enghave Naturpark i Gjerndrup. Denne kænguru har siden født en unge med normal kænguru-farve. Foto: Munkholm Zoo
Se næste billeder