Sensation: Dansker laver hole-in-one... igen!
Den danske golfspiller Morten Ørum Madsen lavede hole-in-one i Kina. Det rækker kun til top-30 i turneringen.
Den danske golfspiller Morten Ørum Madsen lavede torsdag endnu et hole-in-one.
Den danske golfspiller Morten Ørum Madsen lavede torsdag endnu et hole-in-one. Foto: Julio Cortez/AP


Den danske golfspiller Morten Ørum Madsen indledte torsdag European Tour-turneringen Shenzhen International i Kina med et hole-in-one på førstedagen.

Danskeren leverede sit mesterstykke på 12. hul, og må konstatere, at hans første runde var af noget svingende karakter. En dobbeltbogey og to bogey'er betyder nemlig, at han kun er delt nummer 30, et slag under par efter en meget tæt første runde.

Kineseren Wen-yi Huang er nummer et efter en runde i 66 slag, seks slag under par og fem bedre end Morten Ørum Madsen.

Det er i øvrigt anden European Tour-turnering i træk, at Morten Ørum Madsen laver hole-in-one. Da han gjorde det i Tshwane Open Sydafrika i marts, rakte det til en delt førsteplads efter første runde.

Lucas Bjerregaard, Søren Kjeldsen og Søren Hansen er også med i turneringen. Bjerregaard gik første runde i par, et slag mere end Morten Ørum Madsen. Søren Kjeldsen brugte yderligere et slag mere, mens Søren Hansen gik første runde i fire slag over par.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.