Selvmordsbomber arbejdede i EU-Parlamentet
Najim Laachraoui, der var en del af Islamisk Stat, arbejdede i parlamentsbygningen i en måneds tid.
Najim Laachraoui, der var en del af Islamisk Stat, arbejdede i parlamentsbygningen i en måneds tid.
Najim Laachraoui, der var en del af Islamisk Stat, arbejdede i parlamentsbygningen i en måneds tid. Foto: Scanpix/arkiv


En af gerningsmændene bag terrorangrebene i Bruxelles i sidste måned har tidligere været ansat som rengøringsassistent i Europaparlamentet i Bruxelles.

Det siger en talsperson fra EU ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Najim Laachraoui, der var en del af den militante gruppe Islamisk Stat, arbejdede i parlamentsbygningen i en måneds tid.

- En af gerningsmændene ved terrorangrebet i Bruxelles arbejdede i en periode på en måned i 2009 og 2010 for et rengøringsfirma, der var hyret af Europaparlamentet, lyder det fra talsmand Jaume Duch Guillot.

Han tilføjer desuden, at Najim Laachraoui ikke havde en kriminel baggrund, da han arbejdede i parlamentet.

Najim Laachraoui var den ene af to personer, der sprængte sig selv i luften i Bruxelles hovedlufthavn.

Han var også mistænkt for at have produceret selvmordsveste i forbindelse med de blodige angreb i Paris i november sidste år.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.