Seksårig dreng forsvandt: Er fundet i god behold
Et par timer efter, at en seksårig dreng forsvandt fra sin skole på Amager, er han fundet i god behold.
Københavns Politi nåede at efterlyse en 6-årig dreng mandag eftermiddag. Drengen blev dog heldigvis hurtigt fundet i god behold. (arkivfoto)
Københavns Politi nåede at efterlyse en 6-årig dreng mandag eftermiddag. Drengen blev dog heldigvis hurtigt fundet i god behold. (arkivfoto) Foto: Colorbox.dk/free


En halv times tid efter, at Københavns Politi efterlyste en seksårig dreng, er det lykkedes at finde ham.

Det oplyser politiet på Twitter.

Drengen forsvandt fra Sundbyøster Skole på Amager ved 14-tiden mandag eftermiddag. Politiet iværksatte en eftersøgning og bad desuden offentligheden om hjælp.

Kort efter klokken 16 kunne politiet dog meddele, at den seksårige er fundet, og at han er i god behold.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.