Seks tegn på, at du (måske) bliver 100 år
Dine vaner i hverdagen betyder meget for, hvor gammel du bliver.
Der er stadig længe til, til dette skønne par fylder 100 år. Men de har hinandens kærlighed - og det kan hjælpe til, at de lever længe.
Der er stadig længe til, til dette skønne par fylder 100 år. Men de har hinandens kærlighed - og det kan hjælpe til, at de lever længe. SCANPIX arkiv


De fleste ønsker sig et langt og lykkeligt liv, men det er der jo desværre ingen garanti for.

Til gengæld har forskere i løbet af årene fundet frem til, hvilke vaner i hverdagen der kan forlænge dit liv, så du måske når at runde de 100 år.

Prevention.com har her samlet 6 gode vaner, der kan forlænge dit liv:

Du tæller kalorier

Forskere har påvist, at mænd og kvinder, der dagligt begrænsede deres kalorieindtag til mellem 1.400 og 2.000 kalorier i stedet for mellem 2.000 og 3.000 kalorier, havde et hjerte med en ligeså god funktion som en 15 år yngre persons hjerte.

’Det handler ikke kun om at spise mindre. Det handler også om at få mest mulig næring per kalorie,’ forklarer Luigi Fontana, der er læge, leder af undersøgelsen og ph.d. ved Washington University School of Medicine.

Testdeltagerne holdt sig til at spise fuldkorn, grøntsager, mælk med lav fedtprocent og fedtfattigt kød. De droppede til gengæld hvidt brød, sodavand og slik.

Vil du føle dig yngre, kan du forsøge at leve efter disse 12 lægeråd. Få dem på Udeoghjemme.dk.

Du drikker te

Både grøn og sort te har et højt indhold af antioxidanter, som styrker hjertetog får blodårerne til at fungere bedre.

En undersøgelse med 40.500 japanske mænd og kvinder har vist, at dem, der drak mere end 5 kopper grøn te om dagen, havde den laveste risiko for at dø af hjertekarsygdomme. Undersøgelser har vist det samme med sort te.

Sørg for at drikke teen hurtigst muligt efter den er lavet, så der er flest antioxidanter i, og drop mælken, der mistænkes for at ødelægge teens gavnlige effekter.

Du vælger lilla

Både blåbær og rødvin indeholder polyfenoler, som er antioxidanter, og de har en beskyttende effekt på hjertet og mod Alzheimers.

10 kvinders tips til en sundere livsstil. Læs mere på q.dk

’Det, der er sundt for dine koronaarterier, er også godt for din hjernes blodårer,’ forklarer Robert Krikorian, der er ph.d. og leder af Cognitive Disorders Center ved University of Cincinnati, til Prevention.com, om den gode effekt fra blåbær og rødvin.

Forskning har også vist, at sorte vindruer kan forbedre din hjernefunktion, ligesom en kopfuld blåbær om dagen kan forbedre din hukommelse.

Du løber – dagligt

Midaldrende personer, der løber 40 minutter fem dage om ugen, lever længere med et bedre fysisk og psykisk helbred, viser forskning.

Forskerne fulgte løbere og ikke-løbere gennem 21 år for at kunne se denne sammenhæng.

’Det, der overraskede os, var, at løberne ikke kun fik mindre risiko for at blive ramt af hjertekarsygdomme – de udviklede også i mindre grad kræft, neurologiske sygdomme samt infektioner. Aerobic kan også holde dit immunforsvar stærkt, og hvis du ikke bryder dig om at løbe, kan hvilken som helst aktivitet i 20 minutter, hvor du får pulsen op, booste dit helbred,’ forklarer Eliza Chakravarty, der har ledet undersøgelsen ved Stanford University School of Medicine.

Du lever livet

Hvis du er en udadvendt type, har du 50 pct. mindre risiko for at udvikle demens, viser forskning fra det svenske Karolinska Instituttet.

Testpersonerne i undersøgelsen svarede også, at de stort set aldrig blev stressede, og forskerne mistænker derfor deres ’stærkere’ hjerner for at trives bedre uden høje mængder af stresshormonet kortisol. For meget stress og dermed stresshormon kan nemlig påvirke hjernecellernes kommunikation.

Du elsker dine venner

At du ved, at du har mennesker omkring dig, som støtter dig, holder dig både psykisk og fysisk rask.

’Gode, personlige forhold modvirker stress,’ siger Micah Sadigh, der er ph.d. og forsker ved Cedar Crest College.

Kronisk stress svækker nemlig dit immunforsvar og ælder dine celler – og det kan forkorte dit liv med fire-otte år.

’Du har brug for venner, der hverken dømmer eller kritiserer dig,’ forklarer Micah Sadigh.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.