Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Seje landmænd blæser på pension

Mens deres jævnaldrende stopper på arbejdsmarkedet bliver landmændene bare ældre i landbruget bare ved.

23. okt. 2012 kl. 09:41
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at det især er ansatte i den private sektor, der bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 65 år. Det skyldes blandt andet den store andel af selvstændige.
Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at det især er ansatte i den private sektor, der bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 65 år. Det skyldes blandt andet den store andel af selvstændige. Foto: Colourbox.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Landbruget er tilsyneladende et livslangt kald, som får de ældre til at blive på arbejdsmarkedet i en sen alder.

Hver fjerde af de 75-79-årige, der stadig arbejder, er beskæftiget inden for landbruget. Og tallet er hele 35,5 procent for landmænd over 80 år.

Til sammenligning er det kun 2,2 procent af arbejdsstyrken mellem 16-64 år, der er beskæftiget inden for landbruget.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik ifølge Ældre Sagen. Her har souschef Jens Højgaard en forklaring på landbrugets fastholdelseskraft.

- Mange ældre landmænd kan selv bestemme tempoet og skrue lidt ned for for eksempel antallet af grise eller forpagte marker, hvis man ikke kan holde til det. Vi ved fra egne undersøgelser, at netop fleksibilitet og mulighed for nedsat tid får flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet, forklarer han.

Niels Jørgen Pedersen, der er formand for Landbrug & Fødevarer, peger også på, at man som selvstændig erhvervsdrivende har mulighed for at drosle ned for aktiviteterne i forhold til ens fysiske formåen.

- Derudover er det at være landmand et livslangt kald, som er svært at give afkald på, selvom alderen trykker. Som landmand er man som regel knyttet stærkt til sin gård og sit lokalsamfund, og eftersom man typisk bliver boende på sin gård så længe som muligt, vil man også fortsætte med at drive man også sit landbrug, siger Niels Jørgen Pedersen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites