Julie Teglhus tog søndag til Justin Bieber-koncert uden kæresten, Ramus Seebach. I stedet havde hun ifølge BT sin bedste veninde med til koncerten i Parken.
Rasmus Seebach havde travlt med arbejde, forklarede hun til BT.
Seks måneder - alt er godt
Den 22-årige jura-studerende er nu seks måneder henne med deres fælles barn, og hun fortalte til avisen, at graviditeten går godt.
- Der er kun tre måneder tilbage nu – det er så dejligt. Det bliver en dreng – en lille mini-Rasmus, tilføjede Julie Teglhus.
Eksklusiv nyhed
Nyheden om, at parret venter barn kom ud til en lille eksklusiv skare, da Rasmus Seebach på scenen til Nibe Festival først i juli ikke kunne holde på hemmeligheden længere:
- Ved I hvad jeg skal være? JEG SKAL VÆRE FAR!!!!!, jublede han til publikums store begejstring.
Nogle timer senere slap han nyheden ud på de sociale medier:
- Jubiiiiii! Jeg skal være far! Til januar er det ikke en badebold, men en lille baby som Julie har i armene. Vi er ret så glade og lykkelige, og vi glæder os helt vildt. Kh Ralle, skrev Rasmus Seebach på Instagram.
Parret har ifølge BT endnu ikke fundet et navn til den lille ny.
Den familievenlige popsanger, Rasmus Seebach, og kæresten Julie Teglhus var blandt gæsterne da dronning Margrethe havde indbudt kunst- og kulturlivet til aftenselskab på slottet midt i marts i år. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix/arkiv