Se Wozniackis vilde video bag nøgenbillederne
Tennisdarlingen optræder kun iført kropsmaling i en fræk fotoserie i Sports Illustrated, og nu giver hun et eksklusivt indblik bag kameraet.
Caroline Wozniacki viser helt nye sider af sig selv i Sports Illustrated.
Caroline Wozniacki viser helt nye sider af sig selv i Sports Illustrated. Foto: Evan Agostini/EVAN AGOSTINI/INVISION/AP


Caroline Wozniacki har taget pusten fra de fleste, og det er ikke kun på grund af sine hårdtslående præstationer på tennisbanen.

For anden gang optræder den 25-årige odenseaner som model i badetøjsudgaven af det anerkendte magasin Sports Illustrated.

Og efter at have vist billederne frem på blandt andet sin Instagram-profil, giver Wozniacki nu et eksklusivt indblik i tilblivelsen af den frække fotoserie, hvor hun kun er iført en kropsmalet korsetlignende rød badedragt.

- Jeg er så spændt, starter Wozniacki med at fortælle i videoen, der er lagt op på Sports Illustrateds egen hjemmeside, om malingen, som tog 15 timer at påføre den danske darling.

- Det har været en lang nat ind til videre, men det går godt. Badedragten ser fantastisk ud, og jeg kan slet ikke vente med at se det færdige resultat.

- Jeg føler mig fuldstændig nøgen, men når jeg kigger i spejlet, er det så underligt, for så føler jeg nemlig, at jeg har masser af tøj på. Det er en surrealistisk oplevelse - jeg har aldrig lavet noget lignende før, så det gør det meget specielt, lyder det videre fra Wozniacki, mens hun får påmalet badedragten.

Efter at det færdige resultat pryder tennisdarlingens krop, viser videoen backstagebillederne fra fotoseancen, hvor Wozniacki blandt andet vrider sig i sandet og poserer intenst foran fotografen.

- Ved at vide, at jeg har denne badedragt på og under disse smukke omgivelser, er jeg sikker på, at billederne bliver fantastiske.

- Jeg har haft det forrygende, det har været så sjovt, jeg elsker kropsmalingen - det har virkelig været en utrolig oplevelse, jubler Wozniacki videre i videoen.

Og ifølge den tidligere verdensetter har billederne allerede vakt masser af furore.

- Min yndlingsdel ved at være med i magasinet er de flotte billeder og opmærksomheden fra fyrene, afslørede tennisdarlingen efterfølgende i en nylig interviewseance på Twitter.

Se videoen her: http://www.si.com/swimsuit/model/caroline-wozniacki/2016/videos/body-painting

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.