Se videoen: To millioner muslimer i Mekka
Hverken frygt for ebola eller truslen om terror kan holde pilgrimmene fra at følge i profeten Muhammeds hellige fodspor.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Flere hundrede tusinde muslimer samledes fredag ved Arafat-bjerget ved Mekka i Saudi-Arabien som en kulmination på den årlige pilgrimsrejse.

Det er nemlig her, at profeten Muhammed menes at have stået og talt til sine muslimske pilgrimme, og det er lige siden blevet til en tradition at følge i hans fodspor. Alle rettroende muslimer skal nå at besøge Mekka i deres liv, hvis deres økonomiske og helbredsmæssige situation tillader det.

I år vurderer de saudiarabiske myndigheder, at omkring to millioner mennesker har besøgt Mekka, og heraf menes 1,4 millioner at være tilrejsende fra udlandet. Til gengæld er statsborgere fra de Ebola-ramte lande i Vestafrika blevet nægtet indrejse i år.

Kongeriget i Saudi-Arabien har desuden indsat over 100.000 væbnede soldater i området for at skabe tryghed for pilgrimmene, i en tid hvor der er stor uro og terrorfrygt i Mellemøsten. Medvirkende: ----- Dansk tilrettelæggelse: Petter Ettrup

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.