Kampene fortsætter i den syriske by Kobani på grænsen til Tyrkiet og Europa, og Islamisk Stats styrker fortsætter med at vinde frem.
Nye optagelser, der blev lagt på nettet fredag, viser angiveligt, hvordan IS-militante er rykket helt ind i byen, hvor de angriber de lokale kurdere. Nyhedsbureauet AP bekræfter videoens autenticitet, hvilket underbygger de kurdiske meldinger om, at Islamisk Stat er ved at vinde kontrollen over byen, der ligger få kilometer fra Tyrkiets grænse, hvor tyrkisk militær er sat ind.
Men det tyrkiske militær bliver indtil videre på den tyrkiske side af grænsen. Ifølge landets udenrigsminister ønsker man ikke at involvere sig i en kamp på landjorden mod Islamisk Stat uden militær opbakning fra internationale styrker.
Siden Islamisk Stat er rykket ind i det nordlige Syrien, er flere end 200.000 mennesker, primært kurdere, flygtet ind i Tyrkiet. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup