Se verdens højeste mand møde verdens laveste
De to verdensrekordholdere mødtes for første gang nogensinde.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Der er næsten to meters forskel på de to mænd. Men fælles for dem begge er, at de torsdag mødtes i London for at fejre 60-års fødselsdag for Guinness World Records.

Sultan Kosen fra Tyrkiet er verdens højeste, nulevende menneske med sine 2,51 meter. Og det er næsten lettere for ham at binde sko end at hilse på verdens mindste mand, Chandra Bahadur Dangi, der måler 54 centimeter. Dangi havde taget turen fra Nepal, så han sammen med sit fysiske modstykke kunne gøre reklame for Guinness-jubilæet.

Det er første gang, de to mænd giver hinanden hånden, og Sultan Kosen er iøvrigt også i Guinness' Rekordborg med verdens største hænder, der måler 28,5 centimeter. Over halvdelen af Chandra Bahadur Dangis fulde højde.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.