Se ung norsk læge med ebola ankomme til sygehuset i Oslo
Den kvindelige læge blev fløjet hjem til Norge, efter hun var blevet smittet i Sierra Leone.
Henter afspiller ...
/ritzau/


En norsk kvinde er blevet indlagt på Ullevål Sygehus i Oslo tirsdag, hvor hun skal i behandling for den frygtede Ebola-virus.

Kvinden landede i Norge samme dag, efter hun var blevet fløjet i et jetfly fra Sierra Leone, hvor hun arbejdede som læge for Læger uden Grænser. Og det var i det vestafrikanske land, den norske kvinde blev smittet. Hun fik symptomerne ondt i hovedet og kvalme i weekenden, og prøverne bekræftede frygten, nemlig at hun var blevet smittet med den sygdom, hun behandlede andre for.

Der er nu Ebola-smottede patienter i både USA, Tyskland, Spanien og Norge, men indtil videre har myndighederne bedt befolkningen om ikke at gå i panik, for der er styr på situationen og minimal risiko for smittefare.

Ebola-udbruddet har kostet over 3000 mennesker livet i de vestafrikanske lande, og samtidig er over 6500 mennesker smittet med virussen, som der endnu ikke findes nogen vaccine imod. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.