Se storm skabe problemer for engelske fly
Flyene havde store problemer med at lande i England, og stormen skabte store problemer rundt om i landet.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Den tidligere tropiske orkan 'Gonzalo' skabte problemer i England tirsdag, da resterne af stormen ramte landet med hård styrke. Der blev målt vindstød på op til 113 kilometer i timen, og flyene havde svært ved at lande sikkert i lufthavnen i Manchester.

Flyene måtte bruge flere forsøg på at lande i den stærke vind, men det lykkedes uden ulykker eller skader.
Omkring hundrede afgange blev aflyst fra Heathrow, lige som flere færgeafgange mellem Irland og England blev udskudt et døgn.

En kvinde mistede livet i London, da hun blev ramt af et nedstyrtet træ og dræbt på stedet, oplyser de engelske myndigheder.

Stormen Gonzalo skulle nærme sig Danmark onsdag, men meteorologerne forventer, at vi klarer frisag. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.