En tre år gammel panda blev fundet i en kritisk tilstand i sit reservat i det centrale Kina mandag, efter et voldsomt mår-angreb.
Pandaen Ping Ping blev taget ind til behandling og den blev opereret for sine skader, og tirsdag melder dyrlægerne, at den sjældne kæmpepanda er i bedring, selv om den stadig er hårdt medtaget.
Pandaen er nu under observation, så den ikke kradser i stingene og sårene, indtil den får det bedre.
Der er under 2000 eksemplarer af den truede kæmpepanda tilbage, hvoraf blot 1600 af dem lever i naturen.