Vi skal ikke give amerikanske virksomheder lov til at anlægge retssager mod den danske stat, bare fordi vi vedtager en lov, der betyder, at de kommer til at tjene mindre.
Sådan lyder den klare udmelding fra Lizette Risgaard, formand for LO, i Ugebrevet A4.
I verdenshistoriens største frihandelsaftale, den såkaldte TTIP-aftale mellem EU og USA, er der lagt op til at indføre en overstatslig domstol, hvor virksomheder kan lægge sag an mod stater, hvis de indfører lovgivning, der betyder, at virksomheden får en lavere indtjening.
- Det ville være absurd, og det vil vi sige nej til, siger Lizette Risgaard.
Skrækeksempler
Den slags domstole findes allerede i dag og kaldes 'Investor-State Dispute Settelment' (ISDS). Ingen af disse har dog reelt haft betydning for Danmark.
Men hvis en ny overstatslig domstol kommer med i TTIP-aftale mellem EU og USA, stiger risikoen for, at den danske stat bliver sagsøgt, fordi der er så mange amerikanske investeringer i Danmark.
Det forklarer ekspert i investorbeskyttelse Lauge Skovgaard Poulsen fra University of Oxford.
- Det giver amerikanske investorer mulighed for helt og aldeles at forbigå danske domstole og kræve kompensation for offentlig regulering på vilkår, som de ikke har idag, skriver han i en mail til Ugebrevet A4.
I en af de mest berømte sager har den multinationale tobaksvirksomhed Phillip Morris sagsøgt Uruguay og Australien for at indføre advarsler på cigaretpakkerne.
Billede af en australsk cigaretpakke, hvor advarslen fylder det meste af pakken.
Phillip Morris mener ikke, det er nødvendigt at lade advarslerne fylde så meget på cigaretpakkerne. De vil have erstatning, fordi de sandsynligvis kommer til at sælge færre cigaretter. Sagen er ikke afgjort endnu.
Det er til gengæld sagen mellem den amerikanske kemivirksomhed Ethyl og Canada, der havde forbudt import af Ethyls benzin, der er mistænkt for at indeholde nervegas.
Ud over at betale 13 millioner amerikanske dollars, måtte Canada også ophæve importforbuddet.
ISDS-dommene er altså ikke bare en dyr fornøjelse, men kan også få direkte og inddirekte indflydelse på lovgivningen i de lande, der er blevet sagsøgt.
Det skete, da den svenske virksomhed Vattenfall sagsøgte Tyskland, fordi de indførte nogle strengere miljøkrav til deres kulkraftværker. For at slippe for at betale bøden indgik Tyskland forlig og endte med at slække på miljøkravene.
På trods af ændringerne i EU's udspil vil noget lignende kunne ske i Danmark, med mindre domstolene bliver pillet ud af frihandelsaftalen.
- Udenlandske investorer får stadig mulighed for at forbigå nationale domstole og bruge en traktat til at sætte spørgsmålstegn ved en lang række områder af offentlig regulering, forklarer Lauge Skovgaard Poulsen.