Se rumraket blive sendt på 6 år lang mission
Hayabusa 2 skal lande på en asteroide i 2018, hvorefter den først vil returnere til Jorden i 2020.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Japans ambitiøse rumprogram fik en succesfuld opsendelse tidligt onsdag, da en raket blev affyret fra Tanegashima Space Centre i den sydlige del af landet.

Raketten sender rumskibet Hayabusa 2 ud på en i alt seks år lang mission, hvis alt går vel.

Efter planen skal Hayabusa 2 nå frem til en stor asteroide i 2018. Her skal der foretages prøver og undersøgelser af asteroiden i halvandet år, inden rumskibet skal vende tilbage til Jorden med ny information og data, der forhåbentlig kan hjælpe de japanske forskere med at forstå vores egen planets oprindelse og livets begyndelse.

Efter planen lander Hayabusa 2 igen på Jorden i december 2020.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.