Se regnestykket: Her er pædagogernes knap-mareridt
Efter at have passet sine børnebørn i fire dage har den kendte familievejleder Lola Jensen fået ondt i fingene af alle trykknapperne. Det fik hende til at tælle op, hvor mange knapper, der egentlig skal knappes hver dag på et vuggestuebarn.
I mange vuggestuer knapper personalet kun en ud af tre trykknapper i børnenes bodystocking.
I mange vuggestuer knapper personalet kun en ud af tre trykknapper i børnenes bodystocking. Jens Nørgaard Larsen/Scanpix


Efter den heftige debat om trykknapper i børnenes tøj og pædagogernes slidte tommelfingre, besluttede familievejleder Lola Jensen at tælle op, hvor mange trykknapper, en pædagog egentlig knapper hver dag. Her er hendes regnestykke:

Der er typisk 13 trykknapper i en heldragt og tre i en bodystocking. Det giver 16 knapper per bleskift, lyder udregningen fra Lola Jensen, som er kendt fra TV2's "Go'morgen Danmark".

Et vuggestuebarn bliver skiftet cirka fire gange i løbet af den tid, det bruger i institutionen. Det giver 64 trykknapper per barn om dagen.

Der er gerne 12 børn på en stue og to voksne ad gangen. Det giver 384 trykknapper per voksen hver dag. Hvis altså alle børnene har tøj på med trykknapper.

Dertil kommer, at Lola Jensen selv, når hun skal skifte sine børnebørn, knapper forkert cirka hver tredje gang og må starte forfra. Men der er personalet i vuggestuen måske lidt mere rutinerede.

Læs også: Lola Jensen: Stop trykknaphetzen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.