De, der har fulgt med i historietimerne, kan måske huske den rørende fortælling om, hvordan britiske og tyske soldater under 1. Verdenskrig kravlede op af skyttegravene og spillede fodbold.
Det skete julemorgen 25. december 1914, hvorefter soldaterne vendte tilbage til de væbnede kampe fra skyttegravene.
Julefreden blev i dag markeret ved et nyt mindesmærke i Staffordshire i Midtengland, hvor tronarvingen Prins William gik på talerstolen.
- Vi voksede alle op med historien om soldater på begge sider, der efterlod deres våben for at mødes i ingenmandsland julemorgen 1914, da geværild på beundringsværdig vis gav plads til udveksling af gaver, sagde William.
I sagens natur lagde også Englands landstræner Roy Hodgson vejen forbi det midtengelske for at lægge en krans ved det nye mindesmærke.