Se: Politistation angrebet efter teenagedrab
Mange argentinere er utilfredse med den stigende kriminalitet i landet, og det kommer til udtryk i voldsomme angreb mod politiet.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Rasende indbyggere angreb den lokale politistation i udkanten af Argentinas hovedstad Buenos Aires fredag i frustration over det, de kalder 'politiets uduelighed.'

Optøjerne blev udløst som en reaktion på drabet på en 13-årig dreng, der var på vej til fodboldtræning. Drengen blev dræbt af skud fra et røveri, da fire personer var i gang med at røve et forsikringskontor, mens drengen tilfældigvis passerede gerningsstedet som passager i sin fars bil.

Drabet på drengen er den seneste hændelse i en voldsom bølge af kriminalitet i Argentina, og flere indbyggere mener, at myndighederne og politiet har mistet grebet om situationen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.