Mexicos næsthøjeste punkt er den kæmpestore vulkan, PopocatÃpetl, der heldigvis også bliver forkortet til "El Popo" i daglig tale. Mandag stod El Popo bag 44 udstødninger og tre eksplosioner, hvilket fik myndighederne til at forbyde folk at nærme sig den 5,4 kilometer høje vulkan. Der er dog ikke rapporteret om evakueringer af de nærmeste landsbyer endnu. Vulkanen kan ses fra hovedstaden, Mexico City, der blot ligger 70 kilometer væk, men der er endnu ingen meldinger om problemer eller risici for millionbyens indbyggere. Tidligere har vulkanen skabt store problemer for lufttrafikken, lige som byen er blevet dækket i et fint lag askestøv.