Kronprinsesse Mary er en både ivrig og dygtig fotograf, og måske derfor er det ofte hende, som tager billederne af børnene til officiel brug.
Nu har hun gjort det igen, og det i anledningen af hende og Frederiks yngste børns fødselsdag.
Vincent og Josephine fylder i dag, fredag, fem år, og man må sige, at der er sket en masse med de små starutter, siden de kom til verden på Rigshospitalet i 2011.
Dengang vejede Vincent blot 2.674 gram og målte 47 cm, i mens Josephine, som kom til verden 26 minutter efter sin bror, vejede 2.554 gram og målte 46 cm.
Se også: Fødselsdagsgalleri med tvillingerne
På familieferie i Australien
I dag er tvillingerne vokset op til at være to sunde og friske fem-årige, som gladeligt tager del i den kongelig hverdag og alle de pligter, som følger med det royale liv.
For nylig tog familien dog en pause fra alt virakken. De tog til Australien for at fejre julen med Marys familie og samtidig holde en god lang familieferie.
Både Mary, Frederik, prins Christian, prinsesse Isabella og de to tvillinger er siden blevet ros af australierne for deres afslappede tilgang til folkene down under, og mon ikke hele den kongelige familie har nydt at være lidt væk hjemmefra.
Det ene af billederne, som Mary har taget af børnene, har et vist eksotisk udtryk over sig, og man kan derfor nemt forestille sig, at netop det er taget under familiens netop overståede rejse til Australien.
Det nyeste officielle foto af Vincent. FOTO: H.K.H. Kronprinsessen
Det nyeste officielle foto af Josephine. FOTO: H.K.H. Kronprinsessen