Se Mads Mikkelsen boltre sig i Cannes
Skuespiller Mads Mikkelsen deltager i festlighederne til Cannes filmfestival, da han sidder med i årets jury.
Mads Mikkelsen sidder med i årets filmjury under Cannes Film Festival 2016.
Mads Mikkelsen sidder med i årets filmjury under Cannes Film Festival 2016. Foto: Thibault Camus/AP


Danskerne fik for alvor øjnene op for skuespilleren Mads Mikkelsen, da han i 1996 debuterede i filmen "Pusher".

Siden da har Mads Mikkelsen dog formået at skabe en karriere ud over de danske landegrænser, blandt andet gennem sin medvirken i den franske film "Coco Chanel og Igor Stravinsky".

Nu kan den 50-årige skuespiller imidlertid skrive en ny titel på sit cv. Mads Mikkelsen sidder nemlig med i den anerkendte filmjury ved dette års Cannes Film Festival.

På sin officielle Instagram-profil viser Mads Mikkelsen nu frem, at festivalen langt fra kun handler om at uddele Guldpalmen. Her giver "King Arthur"-skuespilleren nemlig sine 22,6 tusinde følgere et indblik i filmfestivalens tilhørende festligheder, hvor han blandt andet står sammen med den britiske skuespiller Clive Owen.

Mads Mikkelsen er dog ikke den eneste kendis, der sidder med i årets jury. Med ham sidder blandt andre skuespillerne Donald Sutherland og Kirsten Dunst.

Cannes Film Festval 2016 løber af stablen fra 11. til 22. maj.

Se billedet fra Mads Mikkelsens Instagram: https://www.instagram.com/p/BFZTV1SK7g0/?taken-by=theofficialmads

Se billedet fra Mads Mikkelsens Instagram:https://www.instagram.com/p/BFZGemZK7qL/?taken-by=theofficialmads

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.