HOSPITALER I KRISE
Se listen: Så betændt er arbejdsmiljøet på landets sygehuse
Arbejdstilsynet har i over 100 påbud dokumenteret alvorlige arbejdsmiljøproblemer på landets sygehuse.
Landets sygehuse har fået 101 påbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø fra januar 2014 til januar 2015. Her er nogle af dem.
Landets sygehuse har fået 101 påbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø fra januar 2014 til januar 2015. Her er nogle af dem. Colourbox


Fra januar 2014 til januar 2015 har Arbejdstilsynet uddelt 101 påbud og strakspåbud til landets sygehuse efter at have dokumenteret alvorlige psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Avisen.dk er i besiddelse af alle påbudsrapporterne og bringer her sundhedspersonalets egne beskrivelser af hverdagen over for Arbejdstilsynet. Nedenstående er referater af udvalgte rapporter.

LÆS OGSÅ: 101 påbud afslører: Stressbombe på landets sygehuse

Gentofte Hospital, Skadestuen, december 2014: Et påbud (for stor arbejdsmængde og tidspres)

Medarbejderne fortæller, at nogle har ti procents overarbejde, men meget af det rapporteres ikke. Overarbejde kan ikke afspadseres, men bliver udbetalt. 56 timers uger er almindelige, men de ansatte giver eksempler på op til 88 timer ugentligt over for Arbejdstilsynet, hvilket bliver bekræftet af ledelsen. Der er problemer med at oplære nye medarbejdere, og gravide ansatte spørger ikke om hjælp fra travle kolleger. Erfarne medarbejdere siger op på grund af vagtpresset, og fordi de ikke kan stå inde for sygeplejen – flere overvejer at stoppe. Medarbejderne oplyser, at de ikke har tid til at pleje døende patienter, der derfor dør alene. Patienter kan ligge med afføring i timer, får ikke deres medicin til tiden og risikerer tryksår, fortæller de ansatte til Arbejdstilsynet.

Hvidovre Hospital, Børnemodtagelsen, juli 2014: Et påbud (for stor arbejdsmængde og tidspres)

De ansatte fortæller, at de er udsat for et hektisk arbejdspres, der er steget yderligere efter 1813-telefonen er kommet til. Sygeplejersker frygter at overse vitale symptomer og retslige efterspil, hvis noget går galt. Der er ikke tid til dokumentere eller til pauser, og sygeplejersker bliver kaldt kællinger og går syge på arbejde, oplyser medarbejderne. Nogle børn får smertegennembrud, fordi de ikke har fået medicin De ansatte fortæller også til Arbejdstilsynet, at nogle børn, der kommer ind, ikke bliver undersøgt inden for 15 minutter - det sker fire gange i døgnet, at der går op til en time. En af gangene opdagede personalet for sent, at et barn havde behov for at komme i respirator.

Sygehus Thy-Mors, Klinik Medicin, maj 2014: Et påbud (for stor arbejdsmængde og tidspres)

Medarbejderne fortæller, at de ikke lever op til Den Danske Kvalitetsmodel, og at utilsigtede hændelser ikke altid bliver registreret. Der er ikke tid til at oplære studerende og elever. Ledelsen håndhæver ikke de krav, de melder ud, og der er usikkerhed om fordeling af arbejdsopgaver, fortæller de ansatte til Arbejdstilsynet. Læs også denne artikel fra Sygehus Thy-Mors.

Vagtcentralen, Region Nordjylland, juli 2014: Et påbud (for stor arbejdsmængde og tidspres)

En ansat har gennem en periode intensiveret arbejdet og taget meget overarbejde, hvorefter hun besvimer i vagtcentralen under et opkald, fortæller de ansatte til Arbejdstilsynet. Medarbejderne er bekymrede for udbrændthed blandt kolleger, og afbryder og forstyrrer kolleger i for eksempel tissepausen. Man er nødt til at banke på toiletdøren, når der er to, tre eller fire 112-opkald, der hænger og venter, siger medarbejderne til Arbejdstilsynet. Der er mange sygemeldinger, der giver overarbejde, og erfarne medarbejdere siger op. Enkelte medarbejdere oplyser, at man har oplevet at modtage op til syv sms'er/påmindelser om ekstravagter på en fridag.

Psykiatrisk Center Hvidovre, afdeling 802 og 809, oktober/november 2014: Tre strakspåbud og to påbud (for vold og trusler)

Medarbejdere siger op, fordi de føler sig truede. Patienter medbringer våben (hammer, skruetrækker, kølle, kniv, tåregas, pistol, strømpistol) i akutmodtagelsen, fortæller de ansatte til Arbejdstilsynet. Patienter er truende og voldelige, alarmer virker ikke, og når de ansatte fastholder patienter, bliver de angrebet, lyder det fra de ansatte.

Nordsjællands Hospital, Hillerød, Lunge- og Infektionsmedicinsk afdeling, august 2014: Et påbud (for arbejdsmængde og tidspres) og et påbud (for høje følelsesmæssige krav)

Der er mange dødsfald på afdelingen – nogle patienter dør på gangene – og personalet har ikke tid til at bearbejde det, fortæller de til Arbejdstilsynet.  Der er mangel på kompetente hænder, der er ikke tid til overlevering og sparring, og der er frygt for opsigelser. Medarbejderne oplyser også, at de ikke altid har tid til at være hos døende og pårørende i krise. Nogle har oplevet at arbejde to måneder uden tissepauser, og de når ikke en lang række opgaver. Afdelingen har dårligt ry, fortæller medarbejderne, og det gør det svært at ansætte. De ansatte fortæller til Arbejdstilsynet, at de tager vagter under frivillig tvang, arbejder over og føler sig stressede. Pårørende fotograferer medarbejdere og truer med at gå til pressen.

Bispebjerg Hospital, Akutmodtagelsen, december 2014: Et påbud (for høje følelsesmæssige krav)

Medarbejderne siger til Arbejdstilsynet, at de ikke føler, at ledelsen hjælper til med at håndtere høje følelsesmæssige krav i arbejdet. De savner debriefing. Det er svært at omstille sig mentalt til nye opgaver på grund af tidspres, svært at finde tid til pauser, hvor man kan samle sig. Patienter filmer sygeplejerser og truer med at gå til pressen, hvis de holder pauser. Nogle patienter har fysisk truende adfærd, oplyser de ansatte. Der gives eksempler på, at det er svært at håndtere alkoholpåvirkede curlingbørn, medarbejdere bliver kaldt slaver af ikke-etnisk danskere. Medarbejderne siger, at de finder sig i mere og mere, det gør dem bitre, og nogle overvejer at stoppe i faget.

Rigshospitalet, Neonatalklinik, Thorax-anæstesiologisk intensiv og Neurointensivt terapiafsnit, september 2014: Et påbud (for høje følelsesmæssige krav)

Medarbejderne fortæller til Arbejdstilsynet, at uerfarne medarbejder står alene, der er en hård tone blandt medarbejdere, nogle går grædende hjem og nye medarbejdere melder sig syge. Medarbejdere fortæller, at de skal behandle bandemedlemmer og rockere, der er blevet skudt. Der står pårørende på gangene med kamphunde. Patienter – herunder børn – dør pludseligt, og der er ikke tilstrækkelig psykisk førstehjælp, oplyser de ansatte.

Svendborg Sygehus, afdeling G og M, december 2014: To påbud (for stor arbejdsmængde og tidspres)

Overbelægning er et grundvilkår. Kerneydelsen er under pres på grund af travlhed, der sker daglige fejl i medicineringen og man kan ikke nå alle opgaver, fortæller medarbejderne til Arbejdstilsynet. De siger også, at de vågner om natten og skriver ting ned, de skal huske på arbejdet. Der er åbenlys underrapportering af utilsigtede hændelser. Medarbejdere oplyser, at de melder sig syge, er stressede, nedlist psykisk, er udmattede, har ikke overskud til at hjælpe hinanden og har svært ved at sove.

Århus Universitetshospital Skejby, afdeling K, november 2014: Et påbud (for stor arbejdsmængde og tidspres)

Arbejdet for læger har karakter af damage-control, men det lykkedes ikke at få tingene til at hænge sammen, forklarer medarbejderne. Der er ikke tid til papirarbejde, og der må arbejdes over. Merarbejde skal afspadseres, men det kan ikke lade sig gøre på grund af tidspres, siger de ansatte til Arbejdstilsynet. To medarbejdere er langtidssygemeldt. Andre har stress-symptomer. Der er generelt et enormt pres i afdelingen, lyder det.

Avisen.dk har interviewet Bent Hansen (S), der er formand for Danske Regioner, om de mange påbud. Læs hans svar her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.