Dronning Margrethe vil igen i år tage på det traditionelle sommertogt med Kongeskibet Dannebrog. Det bliver i år uden prins Henrik, som er gået på pension.
Dronningen vil komme på besøg i fem danske kommuner – du kan se på kortet hvor, og klikke på en kommune for at se datoen.
Desuden rejser Kongeskibet Dannebrog til Færøerne på besøg d. 13. – 16. juni.
Flere af kommunerne får besøg to dage. Kongehuset oplyser til Avisen.dk, at det har været kommunernes ønske, at kongefamilien kom mere rundt i kommunen, og det vil man i år forsøge.
Der vil senere blive offentliggjort et program for hver kommune, som planlægges sammen med den lokale borgmester.
1.-2. juni: Dronningen aflægger besøg i Lolland Kommune
3.-4. juni: Dronningen aflægger besøg i Varde Kommune
13.-16. juni: Dronningen aflægger besøg på Færøerne
5.-6. september: Dronningen aflægger besøg i Odsherred Kommune
7. september: Dronningen aflægger besøg i Favrskov Kommune
8.-9. september: Dronningen aflægger besøg i Langeland Kommune