Her tjener du mest for en times arbejde
Der er stor forskel på lønnen for en times arbejde på tværs af landet.
Lønnen for en times arbejde afhænger af, hvor i landet, du bor.
Lønnen for en times arbejde afhænger af, hvor i landet, du bor. Foto: Scanpix/arkiv


Når en gennemsnitlig privatansat medarbejder fx forlader kontoret i Ballerup er det med 271 kroner i lommen pr. time.

Men på Mors i Jyllands nordvestlige hjørne har en tilsvarende medarbejder kun tjent 194 kroner med hjem. Forskellene er endnu større, hvis man kigger på den bedst tjenende fjerdedel i de to kommuner. Så er forskellen på 127 kroner.

Er du kommunal eller regionsansat skal du helst bo i de store hospitalsbyer som Hillerød, Herlev eller Glostrup. Og statsansatte tjener mest i Solrød.

Klik på et af kortene herunder og se, hvad timelønnen er din kommune:

Du kan se, om du bor i et område med en lav eller høj timeløn. Vi har sammenlignet lønnen for en times arbejde på tværs af ansættelsesforhold og -typer for den bedst tjenende fjerdedel.

Den udvikling har man oplevet på nærmeste hold på Lolland. Kommunen har for nyligt fået lavet en undersøgelse, som viser, at kommunen havde haft 3.600 flere personer i beskæftigelse, hvis den havde beholdt sine borgere fra 1990.

Ingen læger vil til Lolland

- Men de er ikke på Lolland længere. De har ikke mulighed for at finde arbejde her, fordi man har flyttet de arbejdspladser, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S) til Ugebrevet A4.

- Vi er ved at lave ghettoer for forskellige slags uddannede. Overlæger samler sig et sted, folk med højere uddannelser klynger sig sammen bestemte steder, mens de ufaglærte og lavtuddannede kommer til at bo andre steder i landet. Det er fuldstændig umuligt at få en læge til at flytte til Lolland, siger han.

Tallene stammer fra en særkørsel, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.