Se julemand røve postkontor
De ansatte troede, at julemanden kom for at dele slik ud
Henter afspiller ...
/ritzau/


Julemanden kom uventet tidligt i år, da han lørdag besøgte et postkontor i den australske by Melbourne. Medarbejderne var ikke blevet informeret om den venlige og smilende julemands besøg, og de troede, han kom for at dele slik ud.

Istedet viste det sig at være et røveri, og julemanden tog selv for sig af dagens omsætning i stedet for at dele gaver ud.

Manden slap afsted med et ukendt beløb i en rød sæk. Politiet i Melbourne efterlyser nu den letgenkendelige røver, der stak af i en cremefarvet jeep.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.