Se Henrik og Margrethes latterbrøl: Kongelig underholdning i Aarhus
Dronning Margrethe og Prins Henrik besøgte torsdag aften Søren Østergaaards Zirkus Nemo i Aarhus.
Ligesom de øvrige gæster var regentparret godt og grundigt underholdt, da Smadremanden indtog scenen.
Ligesom de øvrige gæster var regentparret godt og grundigt underholdt, da Smadremanden indtog scenen. Foto: Mikkel Berg Pedersen / Scanpix


En brovtende og storbandende midaldrende mand med langt fedtet hår og beskidt undertrøje, der taler grimt til folk, mens han smadrer ting, lyder ikke umiddelbart som noget, der tiltaler kongelige. 

Men når der er tale om Søren Østergaards karakter, Smadremanden, og rammen er Zirkus Nemo, ja så er der faktisk lige præcis tale om vaskeægte kongelig underholdning.

Dronning Margrethe og Prins besøgte torsdag aften Søren Østergaaard noget alternative cirkus, som i disse dage kan opleves i Aarhus, hvor regentparret i øjeblikket sommerresiderer.

Og ligesom de øvrige gæster var regentparret godt og grundigt underholdt. Både Margrethe og Henrik lod latteren få frit løb, da Smadremanden indtog scenen.

Der var godt gang i de kongelige lattermuskler. Foto: Mikkel Berg Pedersen / Scanpix

Søren Østergaard lagde ellers ikke fingre imellem i rollen som Smadremanden, selvom der var royalt besøg.

- Hold nu kæft, mand, I er fandme det grimmeste publikum, jeg nogensinde har set. Hold nu kæft Åååårhus, hvor er I grimme, lød det ifølge BT fra scenen.

 Dronning Margrethe og Prins Henrik hilser på Cirkusdirektør Søren Østergaard og fru Lisbet Lundquist inden forestillingen. Foto: Mikkel Berg Pedersen / Scanpix  

Margrethe vendte for nylig hjem fra sommertogt til Færøerne, mens Prins Henrik har nydt et alene-ophold på på Chateau Cayx i Frankrig.

Men de næste par uger vil regentparret tilbringe sammen på Marselisborg Slot. De ankom til Aarhus mandag med kongeskibet.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.