Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) holdt mandag eftermiddag pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet.
Mødet foregik på engelsk af hensyn til det store opbud af udenlandske journalister, der spurgte ind til terrorangrebene i København i weekenden, hvor to civile personer blev dræbt og fem politibetjente såret.
- Dette er ikke en konflikt mellem islam og Vesten. Eller mellem muslimer og ikke-muslimer. Dette er en konflikt mellem kerneværdierne i vort samfund og værdierne hos voldelige ekstremister. Kollektivt og forenet vil vi forblive dem, vi er. Som fra et lys i mørket har vi endnu engang set og følt, at vi ikke er alene om denne kamp, lød det fra statsministeren.
Dagen igennem har endnu flere borgere lagt blomster ved den jødiske synagoge i indre by, hvor den 37-årige Dan Uzan blev skudt af den formodede 22-årige gerningsmand.
Og også ved Krudttønden på Østerbro, hvor den 55-årige filminstruktør Finn Nørregaard blev dræbt af skud, har borgerne lagt buketter. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Oliver Batchelor