Se foto: Kongelige kusiner er bedste veninder
De små svenske prinsesser, Estelle og Leonore, har fødselsdag med tre dages mellemrum, og det fejres på et billede af de royale rollinger.
Prinsesse Estelle (i lyseblå jakke til højre i billedet) rækker her ud efter sin lille kusine, prinsesse Leonore (nederst til venstre).
Prinsesse Estelle (i lyseblå jakke til højre i billedet) rækker her ud efter sin lille kusine, prinsesse Leonore (nederst til venstre). Foto: Jonas Ekstromer/AP


I Sverige har februar måned været fyldt med fødselsdagsfejring i børnehøjde i de royale gemakker.

Den 20. februar fyldte prinsesse Leonore to år, og tre dage efter fyldte hendes kusine, prinsesse Estelle, fire år.

Det har det svenske kongehus blandt andet fejret ved at offentliggøre en række nye billeder af de kongelige krudtugler, men også prinsesse Leonores mor, prinsesse Madeleine, har delt et foto af de kongelige kusiner i anledning af prinsesse Estelles fødselsdag tirsdag.

- Kusiner er veninder, der vil elske dig for evigt. Tillykke med fødselsdagen, kære Estelle - fra din kusine Leonore, lyder den søde besked til billedet af prinsesse Estelle, der har en kærlig hånd om skulderen af sin lille kusine.

Prinsesse Estelle kan snart se frem til at få sit livs fødselsdagsgave, når hendes mor, kronprinsesse Victoria, føder sit og prins Daniels andet barn næste måned, men den rolle kender lille prinsesse Leonore allerede alt til.

Hun blev nemlig storesøster til prins Nicolas i juni måned, da prinsesse Madeleine fødte sit og gemalen Chris O'Neills andet barn.

Kusineflokken bliver snart udvidet med et femte medlem, når kronprinsesse Victoria og prinsesse Madeleines bror, prins Carl Philip, bliver far for første gang til april, hvor prinsesse Sofia er sat til at føde.

Se det søde billede af de kongelige kusiner her: https://www.facebook.com/PrincessMadeleineOfSweden/photos/a.196917420445703.49412.196508567153255/713251385478968/?type=3&theater

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.