Se: Endnu to lig bjærget fra nedstyrtet fly
39 lig er nu blevet fundet efter flystyrtet i Indonesien 28. december. Myndighederne har endnu ikke fastslået årsagen til ulykken.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Endnu to lig er blevet bjærget fra det nedstyrtede AirAsia-fly nær Borneo i Indonesien.

Dermed er 39 lig nu blevet fundet og bragt til Pangkalan Bun på det sydlige Borneo.

Eftersøgningsmandskabet vurderer dog, at det nu kan blive sværere at bjærge de tilbageværende lig fra flyet, der havde 162 mennesker ombord, da det styrtede 28. december.

Flyet menes at være styrtet på grund af is i motorerne, men der er endnu ikke endeligt fastslået.

Flere vragdele, heriblandt sæder fra kabinen, er blevet fundet i havet.

Endnu har myndighederne ikke oplyst, om flyets sorte bokse med data om flyvningen er blevet bjærget.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.