Det 324 meter høje Eiffeltårn har fået en mindre ansigtsløftning i anledning af sit 125-års jubilæum, men det er ikke noget, de mange tusinde besøgende kan se fra afstand. Det er tværtimod en fødselsdagsgave, som gæsterne skal helt tæt på for at opleve og beskrive.
'Sommerfugle i maven. Skræmt. Jeg håber, de byggede det ordentligt. Jeg håber, jeg ikke er ham, der ryger igennem. Men det var sjovt,' mente Aaron Smith, turist, USA.
De gennemsigtige glasgulve blev første gang betrådt mandag af offentligheden, der kunne opleve suget i maven fra den første etage i tårnet, hvor der er en 57 meters lodret udsigt ned.
'Jeg var faktisk rædselsslagen. Det ser meget skræmmende ud. Jeg ved ikke hvorfor. Selv om jeg ved, at glasset er sikkert og nok skal holde, så følte jeg mig alligevel skræmt. Jeg ved ikke hvorfor. Det ser skræmmende ud herfra. Det er flot,' fortalte Yousef Mobaidin, turist fra Jordan.
De fire nye glasplateauer har kostet 30 millioner euro at lave, men Eiffel-tårnet er også den mest velbesøgte attraktion i hele verden med omkring seks millioner betalende gæster hvert år. I alt har over 250 millioner mennesker været oppe i tårnet siden det blev rejst i 1889. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup