Gaderne var stort set mennesketomme for tredje dag i træk i Sierra Leones hovedstad søndag, efter regeringen har erklæret en såkaldt 'lockdown,' der skal hjælpe med at bremse Ebola-udbruddet.
Det store udgangsforbud i Freetown skal minimere virussen i at brede sig mellem de seks millioner indbyggere, og det er den mest omfattende indsats endnu.
Byens mange gadebørn kunne ses få mad og hjælp af internationale hjælpeorganisationer, eftersom de hjemløse børn i sagens natur ikke kunne forlade gaderne til trods for det omfattende udgangsforbud.
Mindst 560 indbyggere i Sierra Leone har mistet livet til den frygtede sygdom, der i alt har krævet mindst 2.600 menneskeliv i Vestafrika, hvilket gør det til det mest dødelige udbrud nogensinde, ifølge WHO.
Det er stadig uklart, hvor mange mennesker der fortsat er smittet med sygdommen, fordi der kan gå op til tre uger, før symptomerne viser sig.