Se de utrolige billeder af et lyns fødsel
Det er lykkedes forskere at optage den fascinerende begyndelse på et lyn. Slowmotion-optagelserne viser, hvordan grenene fra lynene breder sig ud og udsender en ildkugle af elektrisk energi.


Du har sikkert set masser af lyn i dit liv, men har du nogensinde set, hvordan det starter?

To forskere ved Polytechnic University of Catalunya i Barcelona i Spanien tog et højhastighedskamera med ud i et drabeligt tordenvejr i det nordøstlige Spanien. Mens de stod og filmede i uvejret, var de så heldige at fange et lyn, som var helt fri af skyerne.

Deres optagelser er nu blevet offentliggjort i Natures tidsskrift Scientific Reports.

Du kan se dem i videoen herover eller hos Videnskab.dk

Klippet øverst i artiklen er 32 sekunder langt, men i virkeligheden udspiller dramaet sig over blot 25 millisekunder. Takket være slow motion-effekten kan vi følge præcis, hvordan lynet bliver skabt.

Efter omkring et sekund på videoen (0,09 millisekunder) viser der sig en sti af ioniseret luft i billedet. Den kaldes også en leder.

Læs også hos Videnskab.dk: Endelig: Forklaring på mystiske lyn i havet

Efterhånden som den breder sig ud, kommer den i kontakt med den ladede kanal øverst til venstre. Det sker efter cirka syv sekunder (6,1 millisekunder).

På det her tidspunkt bryder den elektriske modstand ned og et glimt af elektrisk energi udfolder sig mellem de to kanaler - en lynildkugle.

Mens vi kan sidde og nyde disse fine billeder, må vi også huske at bede dig om at blive indendørs i stedet for at forsøge at tage billeder ved næste tordenvejr - det kan nemlig være meget farligt.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Dansk astronaut optager enestående video af kæmpelyn

Hvorfor får jeg hovedpine i tordenvejr?

Forsker-jubel: Endelig kan vi forklare mystiske billeder fra regnskoven

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.