Se billedet: Gravid sangerinde viser maven frem
Den svenske sangerinde Lykke Li har opdaget helt nye sider af sig selv, efter hun er blevet gravid og er stoppet med at turnere.
Den svenske sangerinde Lykke Li optrådte på Roskilde Festival i 2014.
Den svenske sangerinde Lykke Li optrådte på Roskilde Festival i 2014. Foto: KATINKA HUSTAD/POLFOTO


Sangerinden Lykke Li lever i øjeblikket ekstra meget op til sit glade kunstnernavn. Den svenske sangerinde, som optrådte på sidste års Roskilde Festival, er syv måneder henne i sin graviditet, og hun kan slet ikke få armene ned over, hvor fantastisk kroppen opfører sig i graviditetsforløbet.

- Man er bare helt betaget af, hvad kroppen kan - altså nu har jeg det virkelig godt med at gå nøgen rundt, fortæller sangerinden, der lyder det borgerlige navn Lykke Zachrisson, til modemagasinet Vogue.

Det er "Possibilities"-sangerindens første graviditet, og efter syv år på farten, har hun nu valgt at slå rødder i Beachwood Canyon i Los Angeles sammen med sin kæreste.

- Jeg er færdig med at turnere. Jeg er ældre, og så er jeg også gravid, fortæller den 29-årige svensker og fortsætter:

- Jeg har en kæmpe mave, hvilket er ret sindssygt, og nu prøver jeg bare at finde ud af, hvad der skal ske i mit nye liv.

Popsangerinden fortæller, at hun har opdaget en helt ny side af sig selv. Hendes skønhedsrutiner er blevet skruet ned til et minimum og består nu så vidt muligt af naturlige produkter. Og så elsker hun at blive hjemme og se krimiserier - selvom hun som regel falder i søvn, når først de er sat på.

Se Lykke Lis mave her.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.