Grevinde Alexandra var torsdag aften til fest i Odd Fellow Palæet i København.
Her lod hun sig fotografere med ingen ringere end selveste Darth Wader og en oprørssoldat fra Starwars-universet.
De ikoniske Starwars-figurer havde indtaget Odd Fellow-palæet i anledning af, at Make-A-Wish Ønskefonden afholdt en gallamiddag.
Alexandra og de resterende gæster til arrangementet kunne se de to konferenciers Jacob Riising og Sisse Fisker, der også er ambassadører for Ønskefonden, binde aftenens indslag sammen. Hele overskuddet fra gallamiddagen går til at opfylde ønsker for børn i Danmark med livstruende sygdomme.
Grevinde Alexandra flankeret af Starwars-figurer til Ønskefondens gallamiddag. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix