Se billederne: Tv-vært og Zangenberg sveder julemaden ud
Flere danske kendisser er trukket i træningstøjet efter en god og smørbagt december fyldt med syndige sager.
Lisbeth Østergaard er vild med julemad og crossfit.
Lisbeth Østergaard er vild med julemad og crossfit. Foto: JØRGENSEN JAKOB/JAKOB J¿RGENSEN


Efter en måned spækket med syndige sager er flere kendte danskere hoppet ud af julemandskostumet og i sportstøjet i stedet.

Det viser blandt andre Lisbeth Østergaard, der har givet den fuld gas med masser af træning.

- Crossfit i et fantastisk regnvejr - burpees bliver bare lidt sjovere, når det er i vandpytter, skriver den 35-årige tv-vært på en storsmilende selfie med sin træningsveninde, mens sveden pibler ned ad de rødmossede kinder.

- Mamma 1 og mamma 2 er nu klar til at indtage endnu mere julemad, tilføjer hun jokende.

Lige så storsmilende er Julie Zangenberg dog ikke. Den 27-årige skuespillerinde, der fejrede jul med sin fodboldfyr Nicklas Bendtner, ser en anelse misfornøjet ud på sit træningsbillede.

- Ikke underholdt, men fik det overstået, konstaterer hun på Instagram, hvor hun sidder på gulvet i et træningslokale.

Julie Berthelsen er for nylig blevet mor til datteren Sia, og selv om julegodterne kombineret med fødslen har slået lidt ud på badevægten, nyder den 36-årige sangerinde december, inden den står på nytår og nye vaner fra januar.

- Jeg kan vist roligt sige, at jeg har taget på i julen. Ikke så meget på grund af maden faktisk, men den let tilgængelige julechokolade og slik - Og ved I hvad? Pokker være med det!, skriver hun på sin blog.

- Jeg er i forvejen godt i plus på kiloene og har sådan set lagt min plan for, hvordan jeg skal komme af med mine babykilo.

Se Østergaards billede her.

Og Zangenbergs her.

Og Berthelsens opslag her.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.