Se billederne: Oh Land viser familien frem
Den danske internationale hitsangerinde blev i februar mor til sønnen Svend, som hun har fået med billedkunstneren Eske Kath.
Nanna Øland og Eske Kath er helt opslugte af deres lille baby-Svend.
Nanna Øland og Eske Kath er helt opslugte af deres lille baby-Svend. Foto: J¯rgensen Jakob/JAKOB J¿RGENSEN


Det er en strålende lykkelig Oh Land, der optræder på forsiden af den kommende udgave af magasinet Oak The Nordic Journal under overskriften "Det handler om kærlighed".

Sammen med sin mand, billedkunstneren Eske Kath, poserer parret med deres lille vintervidunder, Svend, der kom til verden i New York tilbage i februar.

- Mine to mænd og jeg på forsiden af Oak The Nordic Journal, skriver hitsangerinden til den sjove magasinforside, hvor hun og Kath stråler af lykke, mens Svends små pusselanker stikker op på billedet.

Den 30-årige superstjerne, der bærer det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, har flittigt delt billeder fra babyboblen, hun befinder sig i sammen med sin elskede Eske Kath.

- Mit liv blev forandret for altid, da jeg mødte dig. Musikken er mere levende end nogensinde, skrev hun blandt andet til et billede tilbage i februar, hvor hun netop har født Svend og fået ham lagt op på brystet.

Og apropos musik så tyder meget på, at den lille fyr allerede har arvet sin mors gener.

- Baby Svend har nogle dræbende hiphop-bevægelser, joker Oh Land til et billede af baby-Svends små spjæt.

Den lille familie, der også består af hunden Ujan, bor til dagligt i New York.

Se billederne her:

https://www.instagram.com/p/BEZQjNHSKtz/?taken-by=ohlandmusic

https://www.instagram.com/p/BCA1yxuyKr-/?taken-by=ohlandmusic

https://www.instagram.com/p/BD00F80yKqd/?taken-by=ohlandmusic

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.