Se billederne: Manu Sareen gift igen
Lørdag sagde den tidligere minister ja til psykologen Solveig Wandall foran familie og celebre gæster.
Manu Sareen har tre børn fra et tidligere ægteskab.
Manu Sareen har tre børn fra et tidligere ægteskab. Foto: Flindt Mogens/Polfoto


Under solskin og stjernestøv giftede den tidligere minister Manu Sareen sig lørdag eftermiddag med psykologen Solveig Wandall.

Det fremgår af flere billeder, som gommen og flere gæster har delt på Instagram.

- På vej i kirke, skriver Sareen til en video, hvor hans ene søn, Felix, kører ham i en ladcykel.

Det næste opslag, som Sareen har delt på det sociale medie, er efter vielsen, hvor han har taget et billede af et polaroidfoto af ham og Wandall i henholdsvis jakkesæt og brudekjole.

- Så skete det, skriver den 49-årige gom efterfulgt af et hjertesymbol.

Brylluppet stod i Christians Kirke på Christianshavn i København, og blandt de celebre gæster var blandt andre skuespillerinden Stephania Potalivo.

- Så er Manu Sareen lige blevet gift, jubler "Sjit Happens"-stjernen til et billede, hvor gommen står midtimellem hende og hendes kæreste, restauratør Nils-Petter Bro, som har delt samme foto på sin Instagram-profil.

- Stort tillykke min pragtfulde ven, lyder det fra bøfkongen.

Også tv-værten Mattias Hundebøll fejrede Sareen og Solveig med sin kone, modellen og journalisten Marie Plum, som har delt et billede af det nygifte brudepar på sin Instagram-profil.

- Weddingtime (bryllupstid, red.), skriver hun efterfulgt af udråbstegn og hjertesymboler.

Manu Sareen har tre børn fra et tidligere ægteskab. Han har siddet i Folketinget for De Radikale, men blev ikke genvalgt sidste år. Han er i dag medlem af Alternativet og arbejder som børnebogsforfatter.

Se bryllupsbillederne her:
www.instagram.com/p/BJnQAdMBzz-/?taken-by=manusareen
www.instagram.com/p/BJnh7YrBAR1/?taken-by=manusareen
www.instagram.com/p/BJnnXrugmeR/?taken-by=stephaniapotalivo&hl=da
www.instagram.com/p/BJnbmP-j88q/?taken-by=marieplumski&hl=da

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.