'Mine damer og herrer, godmorgen. Den norske Nobelkomité har besluttet, at Nobels Fredspris 2014 skal gives til Kailash Satyarthi og Malala Yousafzai for deres kamp mod undertrykkelse af unge mennesker og børn og børns ret til uddannelse. Børn skal gå i skole, de skal ikke udnyttes finansielt,' lød det fra Nobelkomitéens formand Thorbjørn Jagland.
'Til trods for sin unge alder, har Malala Yousafzai allerede kæmpet i flere år for pigers ret til uddannelse og har været et eksempel på, at børn og unge også kan bidrage til at forbedre deres egen situation. Dette har hun gjort under de farligste omstændigheder. Gennem sin heroiske kamp er hun blevet en ledende talsperson for pigers ret til uddannelse.'
'Ved at vise stort, personligt mod har Kailash Satyarthi videreført Gandhis tradition, som har ført an for adskillige former for protest og demonstrationer, alle fredelige, med fokus på den store udnyttelse af børn for økonomisk udbytte. Han har bidraget til udviklingen af vigtige, internationale konventioner for børns rettigheder.'
'Komitéen anser det som en vigtig pointe, at en hindu og en muslim, en inder og en pakistaner, kan gå sammen i en fælles kamp for uddannelse og imod ekstremisme.' Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen